Den virkelige konkurrencekraft er kultur – og ledelse

18. marts 2016
//

Kultur spiser strategi til morgenmad, hævdede Peter Drucker. Edgar Schein siger tilsvarende, at kultur sikrer eller forhindrer, at virksomheden tilpasser sig markedet, og at den sikrer eller forhindrer sammenhængskraften i organisationen. Ledelse handler i bund og grund om at skabe og udvikle virksomhedens kultur. Men har lederne tilstrækkelig fokus på det?

Der er talrige eksempler på, at både Drucker og Schein har ret i den betydning, de tilskriver kulturen i virksomheden. Tænk bare på hvor ofte:

• fusioner fejler.
• værdien af en opkøbt virksomhed smuldrer.
• velgennemtænkte strategier og andre forandringstiltag ikke bliver ført ud i livet.
• nye forretningsideer ikke får succes, fordi den eksisterende kultur forsvarer den eksisterende forretning – og udstøder den nye.
• virksomheder mister pusten, fordi udviklingshastigheden er lavere end markedets.

I langt de fleste tilfælde skyldes ovenstående – kultur!

Kultur er virksomhedens rygrad

Kultur er et mønster af fælles værdier og basale antagelser, der tilsammen afgør, hvordan virksomheden ser verden. Kultur er det usynlige net, der fastholder virksomhedens kollektive opfattelses-, tænke- og adfærdsmønstre. Virksomhedens rygrad, om man vil. Og netop derfor fastholder kultur også virksomhedens forretningsmodel, strukturer og processer m.v. – også når topledelsen egentlig ønsker forandringer.

Kultur udspringer af iværksætterens, eller lederens, værdier, normer, holdninger og adfærd, og den modnes i takt med virksomhedens udvikling. Og når der sker et generations- eller ledelsesskifte, sker det lige så ofte, at den nye leder udstødes af kulturen, hvis ikke hun eller han tilpasser sig eller udvikler kulturen. Med andre ord: Ledelsen skaber kulturen – og kulturen skaber efterfølgende ledelsen.

Ledelsens blinde vinkel

Med den åbenlyse betydning, kultur har for en virksomheds konkurrencekraft, er det påfaldende, hvor lidt ledelsesfokus den tilsyneladende har. Alt for ofte er kulturen fanget i ledelsens blinde vinkel, men sikkert er det, at hvis ikke ledelsen udvikler den, så er der andre kræfter i organisationen, der gør. Den udvikling sker bare sjældent i den retning, ledelsen ville ønske sig.

Ville ledelsen ubevidst delegere udvikling af strategi til andre kræfter i organisationen? Aldrig i livet! Hvorfor gør den det så, når det handler om kultur? Måske fordi erkendelsen af, at kultur er konkurrencekraft, ikke er nær så udbredt. Og måske fordi også organisationen ofte synes, kultur er noget blødt og ikke særligt vigtigt. Derfor er det desværre langt fra ualmindeligt, at kulturudviklingsprojekter bliver nedprioriteret til fordel for det “rigtige” arbejde. Og derfor fører det sjældent til resultater.

Kultur og forretning skal udvikles sammen

Kulturudvikling skal ikke isoleres, men integreres med forretningsmæssige forandrings- og udviklingstiltag, så den forretningsmæssige værdi af kulturudviklingen maksimeres. Hvis for eksempel målet med kulturudviklingen er en mere præstationsorienteret kultur, kan de forretningsmæssige tiltag være veldefinerede kerneprocesser, klare KPI’er og tavlemøder. Med andre ord skal forretningsmæssige forandrings- og udviklingstiltag udnyttes som midler til at skabe kulturudviklingen, og de skal gennemføres, så kulturpåvirkningen bliver maksimal.

Hvis det forretningsmæssige forandrings- og udviklingstiltag er øget driftseffektivitet, og et kulturtema er teamwork, kan tværorganisatoriske arbejdsgrupper bruges til at identificere og prioritere indsatsområderne og efterfølgende implementere beslutningerne. Sagt på en anden måde, skal måden, de forretningsmæssige forandrings- og udviklingstiltag gennemføres på, afspejle den ønskede kultur.

Hvad ledelse i virkeligheden handler om

Da kultur sikrer eller forhindrer markedstilpasning og organisationens sammenhængskraft, er kultur den virkelige konkurrencekraft – sammen med ledelse. Fordi det at skabe og udvikle kultur er den eneste ledelsesfunktion, der i virkeligheden har afgørende betydning for virksomheden, som Schein hævder. Og han tilføjer, at det unikke talent hos ledere findes i deres evne til at arbejde med kultur.

Lignende blogindlæg