Der var engang, da innovation foregik bag lås og slå og for nedrullede gardiner. De medarbejdere i virksomheden, der udviklede nye produkter, modeller og metoder var som hemmelige agenter og talte ikke med nogen om, hvad de lavede, før processerne skulle implementeres og varen sættes i produktion. Faktisk er det ikke fortid endnu. Men spørger man Jens Frøslev, der er professor i innovationsledelse ved CBS, så bør det være det. Fremtiden tilhører Åben Innovation og de virksomheder, der tør og forstår at praktisere det. Faktisk afhænger klodens fremtid af det, mener han.

Innovation opstår typisk, når mennesker med forskellige baggrunde og forudsætninger forener deres evner og interesser. For innovation handler om at kombinere viden og kompetencer, og ifølge professor i innovationsledelse ved Copenhagen Business School (CBS), Jens Frøslev Christensen, er den viden og de kompetencer mere specifikke og mere spredte end nogensinde:

Viden er spredt over hele verden

”Store lande som Rusland og Sydafrika og store dele af Asien og Sydamerika er i løbet af de seneste 30-40 år blevet en del af den kapitalistiske markedsøkonomi. Det er de blandt andet, fordi de har satset voldsomt på forskning og vidensudvikling, og det har genereret en masse innovative virksomheder og kloge, kreative hoveder. Dermed er meget specifik viden på relativt få år blevet spredt over hele kloden,” forklarer han.

Og det stiller nye krav til innovation – både til processerne og til de virksomheder, der praktiserer dem.

Innovation er stadig isoleret

”Det betyder, at rationalet for de gammeldags, lukkede og beskyttelsesorienterede innovationsprocesser er blevet undermineret. Lukket innovation, hvor folk i hvide kitler gik rundt i lukkede laboratorier og udviklede nye produkter, som selv koncernernes ledelse dårligt nok vidste, hvad var. Man så det i udpræget grad hos store, højteknologiske virksomheder som IBM og Xerox, men det er langt fra fortid. Frygten for, at konkurrenter skal løbe med ens gode idé, er stadig udpræget i mange virksomheder, og derfor er innovationsprocesserne ofte helt tys-tys. Altså: Lukket innovation,” fastslår Jens Frøslev Christensen.

De klogeste hoveder findes ikke altid internt

Men i takt med at videns- og kompetenceniveauet udvikler sig eksplosivt i snart sagt alle kroge af verden, er virksomhederne nødt til at løfte blikket fra deres eget tegnebræt og se sig omkring. Det er ikke længere sikkert, at de klogeste hoveder og de bedste kompetencer til at løfte en konkret udfordring findes i virksomheden eller kan rekrutteres i det land, eller for den sags skyld den verdensdel, hvor virksomheden befinder sig.

”De gamle virksomheder er nødt til at erkende, at en faldende del af den viden, de har brug for til at udvikle nye produkter og ydelser, kommer indefra. Det skyldes ganske enkelt en gigantisk, global stigning i innovation, uddannelsesniveau og stærkt specialiserede kompetencer,” konstaterer Jens Frøslev Christensen.

Og derfor, mener han, er virksomheder nødt til at overvinde frygten og i langt højere grad åbne deres innovationsprocesser for omverdenen. Jens Frøslev Christensen medgiver, at det langt fra er risikofrit, men han vurderer samtidig, at det bliver opvejet mangefold af den potentielle gevinst ved at lokalisere og udnytte den ukendte viden, som kan løfte virksomhedens processer, produkter og ydelser. Risikoen for at miste noget er med andre ord langt mindre end risikoen for at gå glip af noget.

Nokia så op og så lyset

Han nævner Nokia som et eksempel på en virksomhed, der allerede i slutningen af 1990’erne og begyndelsen ad 00’erne begyndte at praktisere Åben Innovation.

”Nokia arbejdede meget systematisk på at integrere kameraer i telefonerne. De var verdens bedste til at lave telefoner, men det med kameraer havde de ikke forstand på. Så de måtte ud og finde aktører, der havde, f.eks. Kodak og Carl Zeiss, og inddrage dem i udviklingen af produkterne,” fortæller Jens Frøslev Christensen.

Dermed var Nokia nødt til at afsløre sine idéer og planer for andre uden for virksomheden, og selvom der var tale om en begrænset gruppe af potentielle samarbejdspartnere, så indebar det dog en vis risiko. Nokia valgte imidlertid at stole så meget på sine egne kernekompetencer, nemlig telefonerne, at de tog chancen.

”Tillidsbaseret vidensudveksling mellem specialister er krævende. Det, der lykkedes for Nokia, var at integrere kamera og video i deres i forvejen rigtig gode telefoner og opnå en meget høj kvalitet på det samlede, nye produkt. Nokia slog på mange måder store dele af kamerabranchen ud. At Nokia senere selv blev slået mere eller mindre ud, da virksomheder som Apple med en baggrund i computer- og softwareindustrien raidede ind på mobilområdet med et endnu bredere platformperspektiv, er en anden historie,” siger Jens Frøslev Christensen.

Apple er orkesterleder

Tankegangen bag den gammeldags, lukkede innovation svarer lidt til, at dirigenten af et symfoniorkester tror, han kan spille alle instrumenterne. Ikke alene på samme tid, men også bedre end nogen andre. Den analogi understreger netop absurditeten i den lukkede innovation, mener Jens Frøslev Christensen.

”Tag for eksempel Apple. Selvom de er meget hemmelighedsfulde omkring deres lanceringer af nye produkter og har stor succes med det, så er selve skabelsen af produkterne spredt over hele verden og på hundredevis af andre virksomheder. Hvis du skiller deres produkter ad, vil du være i stand til at tælle ca. 450 enkeltkomponenter. Det er ikke Apple, der producerer dem, men specialiserede underleverandører. Mange af designelementerne er heller ikke Apples, men de orkestrerer et globalt netværk af udviklere og komponentleverandører. Apple er orkesterledere. De samler ikke engang komponenterne til det færdige produkt. Det foregår i Kina,” fortæller han.

Selv udviklingen af det, der for i høj grad bidrager til at give Apples produkter værdi, nemlig apps, foregår alle andre steder end hos Apple selv.

”Tusindvis af innovative virksomheder udvikler apps til Apples platforme. Det er åben innovation, så det batter, men det betyder ikke, at der ikke er styring på tingene. For det hele bliver solgt hvor? I Apple’s egen App Store,” konstaterer Jens Frøslev Christensen.

Åben Innovation er uundgåelig – og nødvendig

I samme periode som Nokia begyndte at udvikle sine kameratelefoner og Apple sine iPhones, fik internettet for alvor fat, og det er ifølge Jens Frøslev Christensen en afgørende faktor, der gør Åben Innovation både uundgåelig og uendelig værdifuld:

”Nettet har gjort det muligt – og forholdsvis nemt – at søge og finde ekspertmiljøer rundt om i verden. Der er endda opstået forretningsmodeller, som eksisterer ved at broadcaste virksomheders udfordringer, f.eks. Innocentive (se: www.innocentive.com). Her kan virksomheder lægge udfordringer op og få kontakter og inspiration fra hele verden.”

Jens Frøslev Christensen understreger også, at uanset om virksomhederne egentlig officielt vil det eller ej, så foregår innovationen formentlig allerede til en vis grad uden for murene, og det er ledelsen nødt til at erkende og forholde sig til:

”Man skal ikke være naiv, men ledelsen skal være parat til at forstå, at mange medarbejdere, som arbejder med innovation, arbejder med relationer ude af huset, bl.a. via nettet, fordi vi i dag er forbundet med hinanden på kryds og tværs af hele verden i både virkelige og virtuelle netværk,” siger han.

Fremtidens udfordringer skal løses åbent og i fællesskab

Jens Frøslev Christensen peger på, at ikke kun virksomheders udfordringer afhænger af Åben Innovation. Det gør klodens udfordringer også.

”Vi kan eksempelvis ikke sidde i hver vores lille lukkede rum og løse de enorme klimaudfordringer, som verden står over for. Udfordringerne er globale, og det er løsningerne også nødt til at være. Derfor er vi nødt til at samarbejde om at opnå de bedst mulige løsninger, de mest innovative løsninger, hvor vi lokaliserer og udnytter al den specialviden, som ligger gemt rundt omkring i hele verden til fælles bedste. Det er det, Åben Innovation handler om. Og det er derfor, hverken vi eller virksomhederne, kan overleve uden,” konkluderer Jens Frøslev Christensen.

Jens Frøslev Christensen er professor i innovationsledelse ved CBS. Han har i mange år været leder af den internationalt orienterede cand. merc.-uddannelse, Management of Innovation and Business Development, der tiltrækker studerende fra hele verden. Hans forskning har i de senere år især været knyttet til det internationale forskningsmiljø, der arbejder med temaet Åben Innovation, hvilket har udmøntet sig i en række internationale artikler herunder hans bidrag til bogen, New Frontiers in Open Innovation (redigeret af Henry Chesbrough m.fl.), der udkom på Oxford University Press i slutningen af 2014. Senest har han arbejdet med spørgsmålet om, hvordan (åben) innovation kan integrere bæredygtighed og økonomisk rentabilitet, og hvad vi kan lære af den internationale forskning på området. Jens Frøslev Christensen indgår i et netværk af erhvervsledere, der arbejder med innovation (VL gruppe 92), og han er en meget brugt foredragsholder.

Læs også vores to andre blogs om innovation: Innovation – kliché eller konkurrenceparameter og: Sådan skaber du en stærk innovationskultur – 6 konkrete råd.