Hansen Toft byder hjerteligt velkommen til Steen Lund og Anders Holmgaard – og åbner samtidigt nyt kontor i Kolding med 7 medarbejdere.

De to tunge headhunter-profiler Steen Lund og Anders Holmgaard forlader deres direktørstillinger i Mercuri Urval til fordel for Hansen Toft.

_W0A5645

De starter begge op i vores nye Kolding-afdeling 3. april 2017 sammen med 5 kolleger fra Hansen Toft. Den nye Kolding-afdeling supplerer dermed Hansen Tofts afdelinger i Aarhus og København.

”Vi er glade for at kunne offentliggøre to så store begivenheder på én gang. Fra vores nye afdeling i Kolding er vi endnu tættere på vores kunder i det sydjyske og på Fyn, og tilgangen af Steen Lund og Anders Holmgaard vil styrke bredden i vores sparring og rådgivning yderligere,” siger administrerende direktør i Hansen Toft, Karl Kristian Hansen.

Vi afholder reception fredag d. 21. april kl.  14.00, hvor du både inviteres indenfor i de nye lokaler på Birkemosevej 7C i Kolding og får mulighed for at hilse på de nye medarbejdere i Kolding. Samt naturligvis at netværke og nyde lidt god mad og et godt glas vin.

Vi glæder os til at se dig!

Blog