Finance Manager

Inwatec
Odense

Inwatec

Inwatec ApS udvikler og producerer maskiner og software til industrielle vaskerier i hele verden. Virksomheden har specialiseret sig i at implementere automatiseringsprojekter, der gør en forskel for deres kunders forretning såvel som for miljøet. Ingeniørvirksomheden er i kraftig vækst, og teamet er kreativt og dynamisk med meget dedikerede medarbejdere. Virksomheden er tidligere kåret som årets robotvirksomhed i Odense, beskæftiger i dag mere end 100 medarbejdere og er del af en JENSEN GROUP som er en veletableret dansk børsnoteret industrikoncern.

Læs mere virksomheden og den særlige laundrynerd-kultur på www.inwatec.dk

Finance Manager

Økonomiansvarlig i et innovativt teknologifirma 

Ønsker du at spille en afgørende rolle i en globalt førende virksomhed, der er dedikeret til at forny deres industri gennem avanceret teknologi, robotics og AI? Så har du nu muligheden for at blive den nye økonomiansvarlige hos Inwatec og blive en del af de passionerede laundrynerds.
Du skal have hands-on erfaring med regnskab, økonomistyring og rapportering i en projektorienteret virksomhed og derudover have lyst til at udvikle området og spille dig selv på banen i ledergruppen. Du refererer til Managing Director og får ledelsesansvar for p.t. 2 medarbejdere.

Dit ansvarsområde bliver bredt og omfatter både økonomi og ESG-rapportering. Lederteamet efterspørger dine kompetencer, men står sammen, hjælper hinanden og løser opgaver/problemer i fællesskab med fokus på, hvad der er bedst for virksomheden. Det uformelle samarbejde er meget stærkt, men det ændrer ikke på, at du skal forvente at være hands-on på en række af opgaverne.

Opgaverne er særdeles forskelligartede, men den nye Finance Manager vil få de overordnede succeskriterier:
  • At den daglige drift kører effektivt, herunder regnskab, rapportering, controlling og budgettering
  • Aktivt bidrage til et velfungerende samarbejde i ledergruppen
  • At den øvrige organisation oplever, at økonomifunktionen understøtter med værdiskabende sparring og kvalificering af beslutninger
  • Styrke finansiel rapportering: Mere forudsigelighed, præcision og forretningsunderstøttende analyser/simuleringer
  • At videreudvikle en tæt relation til JENSEN GROUPs Finance community
Der er således nok at tage fat på, men til gengæld så foregår det i en kultur, hvor samarbejde, trivsel, innovation og ordentlighed er de bærende søjler. 

For at byde ind på opgaven forestiller vi os, at du har en økonomisk uddannelse på min. bachelorniveau og er fagligt stærk på de finansielle discipliner som regnskab, controlling og rapportering samt har stærke kompetencer inden for driftsøkonomi. Du har solid systemforståelse og erfaring med at udnytte digitale muligheder til at effektivisere processer. Det er vigtigt, at du har erfaring med projektøkonomi, indregning af igangværende arbejder og en generel bred forretningsforståelse. Du behøver ikke være leder i dag, men det er dog væsentligst, at man har lyst til at påtage sig ledelsesansvar.

Vi tilbyder til gengæld en spændende karrierestilling i en projektorienteret robotvirksomhed
præget af konstant udvikling, vækst og globale kunder.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Kjærgaard Grüner på tlf. +45 4412 2016. 

Bemærk, at da Inwatec er en del af JENSEN GROUP, har vi brug for dit CV på engelsk, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger