Senior RPG-udviklere

Uno-X Mobility Danmark A/S
Søborg

Uno-X Mobility Danmark A/S

Uno-X Mobility Danmark A/S er en del af norske Reitan Retail A/S. Missionen er at udvikle og fremme løsninger for fremtidens mobilitet. Uno-X Mobility Danmark A/S fokuserer på at drive og vedligeholde et effektivt netværk for flydende brændstof, mens man udvikler tilbud til EV-bilister, uanset hvor kunderne har behov for EV-ladning. 

Uno-X Mobility Danmark henvender sig med tilbud til alle segmenter inden for mobilitet, privat, erhverv, personbiler, varebiler og lastbiler. Herudover tilbyder de leverancer inden for opvarmning, landbrug, entreprenør og marine.

Uno-X Mobility Danmark har hovedkontor i Søborg og har en større omsætning i milliardklassen samt en solid indtjening på bundlinjen. Organisationen følger en lean-tankegang, hvor overflødige ledelseslag ikke eksisterer. Med andre ord er der en flad organisationsstruktur og kort vej fra idé til handling. Det strategiske omdrejningspunkt for virksomheden er at skabe den bedste kundeoplevelse.

Læs mere på www.unoxmobility.dk

Senior RPG-udviklere 

Central rolle i driften af forretningen i en unik virksomhedskultur
Uno-X Mobility Danmark er på vej igennem en spændende udvikling af forretningen med flere større indsatsområder for IT-afdelingen i de kommende år. Virksomheden søger derfor nu to Senior RPG-udviklere, der får til hovedopgave at drifte og vedligeholde on-prem (IBMi) systemer og programmer baseret på RPG og SQL-PL. 

Du kommer til at indgå i et yderst kompetent IT-team, der består af otte erfarne udviklere, hvoraf halvdelen arbejder med RPG-løsninger, mens den anden halvdel arbejder i Java. Afdelingen har et samlet ansvar for, at programmer og forretningssystemer, der bl.a. inkluderer flere forretningskritiske systemer i RPG, kører robust og stabilt. 

Et bredt job med kort vej fra ide til handling 
Med reference til CIO bliver du ansvarlig for at sikre, at systemerne altid matcher de forretningsmæssige behov i organisationen og for at sikre oppetid, særligt ved månedsafslutning samt dataudstilling til forretningen. Opgaverne spænder fra drift og vedligeholdelse over til effektivisering af løsninger til ad hoc-problemløsning og sparring med brugerne. 

Du vil løbende kommunikere med økonomiafdelingen om faktureringssystemet og supportere den øvrige forretning. Det stiller naturligvis krav til din analytiske evne og forretningsinteresse samt dine gode kommunikationsevner. Det er vigtigt, at du møder folk i øjenhøjde og har en uformel tilgang. 

Du kommer til at indgå i et udviklingsmiljø, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor der er konstant fokus på at udvikle brugervenlige og  robuste programmer samt integrerede og digitale løsninger ud mod kunderne. Du vil primært arbejde med backend udvikling, hvor virksomheden er i gang med en transformation fra legacy kode i RPG, som der fortsat udvikles på, til en SQL- og Java-baseret platform.  

Solid erfaring med RPG og gode samarbejdsevner
Du har solid erfaring med udvikling, herunder erfaring med RPG og SQL-PL. Du har en stærk forretningsforståelse, er vant til at drifte og vedligeholde løsninger, og du har solid erfaring med at interagere med forretningen. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til finanssystemer og/eller har en baggrund fra finansverdenen. Du taler og skriver dansk og ønsker at arbejde ud fra hovedkontoret i Søborg. 

Som person er du løsningsorienteret med en positiv attitude, ligesom du har eksekveringskraft og samtidig er stolt over at levere solide og velfungerende løsninger. Tillid er et nøgleord i virksomheden, hvorfor du skal trives med at tage ejerskab og have drivkraft og lyst til opgaverne. 

Bliv en del af Reitan Retail
Du tilbydes en attraktiv stilling med ideelle muligheder for faglig udvikling og udfordrende opgaver i en virksomhed med en unik kultur og en stærk tro på det enkelte menneske og dets evne til at løfte opgaver selvstændigt. Der er et langsigtet fokus i organisationen, og virksomheden har et særdeles godt arbejdsmiljø, gode kantineforhold og lang anciennitet blandt medarbejderne. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Majbrit Kock Andersen på 2628 3821. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger