Head of Research

Hansen Toft A/S
Aarhus

Hansen Toft A/S

Hansen Toft A/S har siden etableringen i 2001 opnået en markant position på forretningsområdet Headhunting, og vi løser årligt bl.a. 125+ direktørstillinger og bestyrelsesposter samt et tilsvarende antal lederstillinger. Vores succes er klart baseret på vores kompetencer og på den forretningsmæssige sparring med kunderne samt på vores velafprøvede koncepter. Og vores kunder bruger os typisk som sparringspartner over mange år og ikke blot til en enkelt ansættelse.

Vi har en klar vækststrategi, solid egenkapital, positive resultater i alle årene og har de sidste tre år haft rekordomsætning og -resultater. Du får 50 kompetente kolleger fordelt på tre lokationer: Aarhus, Kolding og København. 

Se mere på www.hansentoft.dk

Head of Research

Spændende ledelsesopgave, hvor du præger den strategiske retning og får mulighed for medejerskab.

Vores nuværende Head of Research stopper efter 11 gode år i rollen, hvor researchafdelingen er gået fra en lille håndfuld til at være en af Danmarks største og bedste med 14 researchere, heraf to teamledere.
Vi søger derfor nu en ny Head of Research, som via en stor ledelsesopgave får en strategisk nøglerolle for den fremadrettede succes. Jobbet skal understøtte og fortsat sikre Hansen Tofts ultimative berettigelse: at styrke vores kunders konkurrencekraft.

Overordnet ansvarlig for landsdækkende researchafdeling 
Vi er i dag 14 researchere fordelt på tre lokationer i Aarhus, Kolding og København, og du får med reference til vores CEO det overordnede ansvar for daglig ledelse, drift og strategisk udvikling af afdelingen. Med primær tilknytning til kontoret i Aarhus kræver rollen synlig og nærværende ledelse af den samlede afdeling, hvilket indebærer hyppig tilstedeværelse på vores to andre lokationer. 

Dine nøgleopgaver bliver blandt andet at:
  • Gå forrest i at motivere medarbejderne og sikre trivsel i hverdagen gennem daglig ”tæt på”-sparring. Generelt agere som en leder, der sætter ambitiøse og klare mål, og som sikrer opfølgning og konsekvens, hvilket skaber rammerne for at lykkes i fællesskab og understøtter et arbejdsmiljø præget af trivsel, udvikling og præstation.
  • Deltage i daglig sparring om igangværende og kommende opgaver – i tæt samarbejde både med konsulenter og researchere for at sikre effektiv planlægning og ressourcefordeling. 
  • Deltage i udvalgte rekrutteringsopgaver for at sikre reel indsigt i processer og den enkelte researchers hverdag.
  • Fortsætte med at sikre optimal understøttelse af den samlede forretningsmodel via rette organisering og kompetencer, herunder rekruttering og udvikling af medarbejderne.
  • Være proaktiv og tænke strategisk om struktur, digitalisering, processer, værktøjer, kompetencer og således sikre, at Hansen Toft fortsat er på forkant og blandt de bedste inden for research (branchen).
  • Afholde afdelingsmøder, workshops m.m. og i den forbindelse sikre en agenda og struktur, som skaber essentiel læring og videndeling.
Opsummerende er omdrejningspunktet for jobbet god ledelse.

Motiverende og præstationsorienteret leder
Ideelt har du erfaring med research og/eller Talent Acquisition, alternativt har du en baggrund fra en tungere HR-stilling eller et ledelsesjob i en konsulentvirksomhed. Helt afgørende er tung ledelseserfaring og erfaring fra virksomhedskulturer præget af præstation og eksekvering. Vi ser desuden gerne, at du har erfaring fra en kontekst med at arbejde og tænke i hele spektret fra strategi til drift. 

Nøgleposition i en af Danmarks største og mest succesrige Search & Selection-virksomheder
Som leder for vores researchafdeling får du ansvaret for en væsentlig del af forretningen og får mulighed for at præge udviklingen både strategisk, taktisk og operationelt.

Du får mulighed for medejerskab i en af Danmarks største virksomheder i branchen og kommer til at arbejde med tunge CXO-stillinger, hvor vi har 125+ årlige ansættelser på direktørniveau. 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på +45 2931 2465. 
 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger