Head of ESG

Nic. Christiansen Gruppen
Kolding

Nic. Christiansen Gruppen

Nic. Christiansen Gruppen blev etableret i 1967 og startede med import af bilmærket BMW. I dag importerer koncernen Jaguar, Land Rover, Hyundai og Honda og har fem forhandlerkæder, der sælger hhv. BMW/Mini, Jaguar, Land Rover, Hyundai, Mazda, Nissan, Toyota, Fiat, Honda og Suzuki. Koncernen har en sund økonomi og med en omsætning på over 7 mia. kr. i 2019, 2020 og 2021 og et seneste resultat på ca. 211 mio. i 2022. ser det generelle økonomiske billede godt ud. I dag tæller koncernen ca. 1.300 ansatte – både funktionærer og timelønnede.

Nic. Christiansen Gruppen er i dag en væsentlig spiller på det nordiske bilmarked med import-, retail- og finansieringsaktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Baltikum.

Head of ESG

Har du interesse for bæredygtighed, strategi og projektledelse? Så er her en spændende mulighed for at få en central rolle i en virksomhed med en ambitiøs agenda inden for ESG.

Nic. Christiansen Gruppen er i udvikling og har stor succes, derfor er der naturligvis også fokus på, hvilket aftryk de sætter — ESG er strategisk vigtigt både for bestyrelsen og ejerkredsen. Derfor søger vi en Head of ESG, hvor du bliver nøgleperson i forhold til at fastholde og videreudvikle ESG-området i koncernen.

Implementering og forankring af bæredygtighedsstrategien
Med reference til Group HR Director, bliver du som Head of ESG ansvarlig for forankringen, prioriteringen og videreudviklingen af Nic. Christiansen Gruppens bæredygtighedsstrategi. Du bliver Program- og projektlederansvarlig for at drive ESG-agendaen og sikre balancen mellem bæredygtighedsstrategien og det at drive en konkurrencedygtig forretning. Du får således et tungt ansvar med et tæt samarbejde på tværs af Nic. Christiansen Gruppen. 

Det bliver bl.a. din opgave at medvirke til at identificere, analysere og ikke mindst prioritere forskellige ESG-initiativer og -projekter. Jobbet er en genbesættelse, og NCG står allerede i dag med et solidt fundament med en rammesat strategi på området, en klar Governance forankret i bestyrelsen og direktionen, og om kort tid udkommer Gruppen med det første regnskab med en klar ESG-rapportering, så grundlagene på ESG-området er lagt. 

Hovedopgaven bliver således at fortsætte udviklingen af rapporteringen, så den altid efterlever god governance på området, og sammen med styregruppen/Management sikre prioritering/fokuseringen på de valgte ESG-tiltag gennem en succesfuld implementering, faktuelt og ledelsesmæssigt, så de er forankret i organisationen og forretningen fremover.

Du vil få støtte og et tæt samarbejde med finansafdelingen for at sikre, at relevante og målbare KPI'er er på plads, gennem solide data inden for de valgte områder og projekter.

Udadvendt person med stærke eksekveringsevner og interesse for bæredygtighed
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, men vigtigst er din erfaring og indsigt i ESG, CSR, bæredygtighed, sustainability eller lignende, f.eks. fra en tværgående koncernrolle, hvor du har drevet strategiske projekter. Derudover har du en god erfaring med kommunikation og formidling.

Du trives i en kommerciel kultur, der er præget af godt købmandskab, og samtidig bliver du udfordret af en organisation, der arbejder med et højt energiniveau. 

Som person er du ambitiøs på organisationens vegne, vedholdende og forandringsorienteret. Endelig er du udadvendt, robust med gennemslagskraft og du evner at kommunikere på alle niveauer i organisationen både på dansk og engelsk i tale og skrift. 

Unik mulighed for at skabe ESG-agendaen i en stærk og velanset koncern
Du tilbydes et attraktivt job, hvor du får et stort ansvar med mulighed for at sætte rammerne og udvikle virksomheden samt dine egne kompetencer. Du bliver en del af en velkonsolideret virksomhed, hvor bæredygtighedsstrategien og området har stor strategisk bevågenhed blandt ejerne og direktionen, og du vil opleve stor opbakning ift. implementeringen. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Vibeke Kjær Kristensen på telefon 2639 6299.
 
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger