International Sales Manager

WoodUpp
Ribe

WoodUpp

WoodUpp er en virksomhed, der specialiserer sig i innovative træpaneler og akustikløsninger designet til nemt at kunne monteres. Med en stærk forankring i Ribe står WoodUpp bag det anerkendte Akupanel, lanceret i 2018. Virksomheden har siden da oplevet international vækst og tilbyder produkter, der forbedrer både akustik og æstetik i rum over hele verden. Dermed afsætter man allerede nu for et betydeligt trecifret millionbeløb med en solid bundlinje. WoodUpps dedikation til nordisk design og kvalitet afspejles i deres brede udvalg af produkter, fra Akupaneler til unikke mospaneler og LED-strips, alle fremstillet med fokus på detaljer og kvalitet. 

For mere information besøg hjemmesiden her: Om WoodUpp | Bemærkelsesværdige træpaneler og tilbehør

International Sales Manager 

Opbygning af international afsætning af byggematerialer 

Vækstvirksomheden WoodUpp introducerer en udendørs version af deres succesfulde produkt, og du får ansvaret for den internationale skalering via kommercielle indsatser og teknisk understøttelse af projektsalg.

I rollen som International Sales Manager hos WoodUpp (pt. 100 medarbejdere), vil du spille en afgørende rolle i udviklingen og ekspansionen af salgskanalerne og kommercielle indsatser. Med direkte reference til CEO og founder, får du ansvar for at opbygge og udvikle professionelle salgskanaler, specifikt med fokus på den innovative udendørs facadeløsning. Dine opgaver vil omfatte kommerciel støtte og teknisk rådgivning til landecheferne ved forespørgsler, tilbudsgivning og projektsalg. Du vil også være ansvarlig for, at der skabes aftaler med arkitekter, entreprenører og bygherrer og være med til at definere disse målgrupper. Salgsorganisationen opbygges ude på markederne med reference til landecheferne, men du sikrer succesen med optimale kommercielle strategier, vidensdeling mellem landene samt mellem kunder og interne funktioner, og du får ansvaret for den samlede afsætning af det nye produkt. 

Du får en unik mulighed for at skabe endnu en kommerciel succes i en veletableret virksomhed. Der er store forventninger til lanceringen af de nye udendørs facadeløsninger, og der er allerede investeret et betydeligt millionbeløb i produktet. 

Erfaren international salgskraft med passion for byggebranchen
Vi forestiller os, at du har solid salgserfaring og arbejdet med byggematerialer, gerne facadebeklædninger. Din erfaring kan omfatte opbygning eller optimering af salgsorganisationer, projektsalg, forhandlersalg,  internationalt salg samt teknisk sparring omkring produkters muligheder. 

Du er præstationsdrevet men værdsætter teamets succes over individuelle bedrifter, og du er en dygtig kommunikator på både dansk og engelsk. Du balancerer langsigtet udvikling og tiltag, der skaber salg på den korte bane, og du trives med at arbejde selvstændigt såvel som på tværs af afdelinger. Din rolle kræver fleksibilitet og at du kan rejse 30-40 dage om året, alt imens du bevarer fokus på salg og kommerciel udvikling. Du trives som spillende træner, der ikke tøver med selv at tage fat, og motiveres af målrettet teknisk problemløsning og kommerciel udvikling - det gør dig til en uvurderlig del af WoodUpp teamet.

Meningsfuldt job med stor handlefrihed
Som International Sales Manager hos WoodUpp vil du blive en nøgleperson i at forme den fremtidige globale salgsstrategi. Med et solidt fundament i en innovativ og bæredygtig virksomhed arbejder du entreprenant med forretningsudviklingen af et nyt produkt. Dit arbejde vil ikke blot influere WoodUpps position på det globale marked, men også bidrage til virksomhedens vision om bæredygtig vækst. Denne rolle tilbyder enestående selvstændighed og chance for at gøre en reel forskel, og du vil arbejde tæt sammen med både interne teams og internationale partnere.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Michelle Kjær Hæstrup på 4029 1722. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger