Head of Group Controlling

NORDEX FOOD
Dronninglund

NORDEX FOOD

NORDEX FOOD-gruppen er et privatejet mejeriselskab med hovedkontor i Dronninglund, kun 20 min. kørsel fra Aalborg. Virksomheden producerer og sælger mejeriprodukter med fokus på hvid ost og har egen produktion i hhv. Danmark, Østrig og Rumænien samt flere internationale salgskontorer.
 
NORDEX FOOD-gruppen omsætter for ca. DKK 3,0 mia. årligt og beskæftiger ca. 500 medarbejdere, heraf 90 i Dronninglund.
 
Derudover ejer koncernen også TOK GmbH, som er specialiseret i import af kolonialvarer fra det østlige middelhavsområde til salg til tyrkiske/etniske detailkunder samt Futura Foods UK, som er specialiseret i import af mejeriprodukter også fra det østlige middelhavsområde til salg i UK. Begge virksomheder har lokale ledelser og en større trecifret millionomsætning.
 
Læs mere på www.nordexfood.dk

Head of Group Controlling

Driftsøkonom med stærk forretningsforståelse og ambitioner til solid familieejet virksomhed med milliardomsætning og stærke positioner på mange markeder.

NORDEX FOOD ser ind i en spændende fremtid med vækst og kontinuerlig udvikling af virksomheden. For et år siden blev der ansat en ny Group CFO, der er i gang med at løfte økonomifunktionen til næste niveau. 

Som et led i denne udvikling ønsker virksomheden nu til en nyoprettet stilling at ansætte en Head of Group Controlling, der bliver ansvarlig for at videreudvikle Group Controlling-området til en mere forretningsunderstøttende, datadreven og proaktiv funktion. 
 
Opbygning og udvikling i højsædet
Med reference til Group CFO og som en del af Group Finance lederteamet og virksomhedens Senior Management Team bliver du ansvarlig for controlling, koncernbudgettering, afrapportering og forecastning. Du agerer ”spillende træner” og driver et team af Group Controllere, hvor du selv skal ansætte flere nye. Derudover løser du finansopgaverne i tæt samarbejde med økonomimedarbejderne og ledelsen på mejerierne i Nørager, Østrig og Rumænien.

Der vil i høj grad være fokus på at opbygge performance management på tværs af koncernen og sikre, at medarbejderne i teamet agerer Business Partnere ud i organisationen. Du vil arbejde med at automatisere og digitalisere forretningsprocesser og får løbende ansvar for diverse Finance-projekter på tværs af koncernen.

Du arbejder ud fra hovedkontoret i Dronninglund, hvor Group Finance & IT sidder, og tilsammen er ca. 20 medarbejdere. Dine opgaver vil primært være forretnings- og udviklingsrettede, da du er dækket godt af på konsolideringssiden og på de daglige regnskabsopgaver af kompetente kollegaer.  

Dine nøgleopgaver bliver bl.a. at:

  • Iværksætte ny ledelsesrapportering baseret på standard cost-principper
  • Opbygge supply chain-styring på finans, KPI’er, rapportering, costing og controlling.
  • Være forretningsbindeled til mejerierne og sikre implementering af nye finansielle tiltag
  • Integrere S&OP-processer med finans 
  • Være ”højre hånd” til Group CFO og sparringspartner på strategiske opgaver
  • Være leder - motivere, udvikle og sparre med medarbejderne i teamet
  • Optimere finansprocesser løbende 
  • Udarbejde diverse business cases og ad-hoc analyser.


Forretningsorienteret og jordnær økonomiprofil med solid controllererfaring og flair for ledelse
Du har formentlig en videregående økonomisk uddannelse og er en fagligt stærk Business Finance-profil med erfaringer inden for performance management og stærke kompetencer inden for det driftsøkonomisk og systemmæssige med fokus på produktion/supply chain. Vi ser gerne, at du kommer fra en produktionsvirksomhed, fx inden for fødevarer eller ingredienser, der er langt på rejsen inden for business controlling og automatisering/digitalisering. 

Det er vigtigt, at du har erfaring med at opbygge forretningsprocesser og -værktøjer, ligesom du naturligt evner vekselvirkningen mellem overordnet styring og hands-on eksekvering. Ledelseserfaring ses som en fordel, men for den erfarne controller med den rette personlighed kan det være det første lederjob.

Som person er du analytisk og struktureret, og du har en proaktiv tilgang til forretningsforbedrende tiltag. Du har begge ben på jorden, og du evner at kommunikere enkelt og ligefremt. Du er forandrings-/løsningsorienteret, og det er naturligt for dig at gå forrest og sætte en retning for teamet.

Du tilbydes et attraktivt lederjob i en virksomhed med stærke værdier og lang anciennitet hos medarbejderne. Resultatskabelse og fællesskab går hånd i hånd, og der er korte beslutningsveje samt en stor mulighed for at præge forretningen og vokse yderligere i jobbet.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management & Research Consultant Majbrit Kock Andersen på telefon 2628 3821.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger