Business Development Director - Family Office

Cordsen Capital A/S
Danmark

Cordsen Capital A/S

Cordsen Capital A/S er et familieejet investeringsselskab med en bogført egenkapital på DKK 950 mio., der har til formål at investere i mindre og mellemstore B2B/B2C-virksomheder med potentiale for udvikling og vækst. 
Kernefokus i porteføljen af investeringer er den grønne omstilling og digital infrastruktur, hvor den største enkeltstående investering og virksomhed er Priess A/S, som bl.a. beskæftiger sig med udvikling og produktion af plug & play-transformerstationer ifm. med elektrificering og udbygning af elnettet. 

Business Development Director – Family Office

Forretningsudviklende rolle med stort selvstændigt råderum og mulighed for medejerskab i fremtidige investeringer
Cordsen Capital A/S ønsker at tilknytte yderligere kapacitet til at frigøre ressourcer dedikeret til fremtidige opkøbsmuligheder og udvikling af nuværende portefølje. 

Bygge videre på nuværende og med indflydelse på den fremtidige retning
Der er tale om en bred og alsidig stilling, hvor du bliver medansvarlig for Private Equity samt styring og planlægning af likviditet på tværs af selskaberne. 
Du bliver ansvarlig for 2-3 af kerneselskaberne og bruger en stor del af din tid hos dem som sparringspartner med ledelsen i forbindelse med strategiske og praktiske forretningsmæssige, ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer. 
Som højre hånd for CEO/hovedaktionær bliver dine nøgleopgaver herudover at opsøge investeringsmuligheder samt planlægge og styre likviditeten i og på tværs af selskaberne. Du deltager i køb og salg af selskaber og udarbejder ad hoc-investeringsanalyser inkl. markeds- og konkurrentanalyser.

Solid erfaring med forretningsudvikling fra international kontekst
Du har international erfaring fra en industrivirksomhed eller fra en kapitalfond/ investeringsselskab. Herigennem har du solid erfaring med forretningsudvikling og udvikling/restrukturering af virksomheder. Du er forhandlingsvant, og har du kendskab til M&A, er det en fordel.
Som person er du empatisk og ukompliceret. Du søger ikke anerkendelse gennem popularitet, men gennem tillid og respekt. Du er resultatorienteret og i besiddelse af et stort selvstændigt drive. Du har kommercielt flair og en analytisk tilgang til problemstillinger.

Afgørende indflydelse og stort selvstændigt råderum
Du tilbydes et alsidigt og spændende job, hvor du får stor indflydelse på fremtidige investeringer og mulighed for medejerskab i disse. I rollen er du med til at præge den fremtidige udvikling i Cordsen Capital A/S som en vigtig sparringspartner for ledelsen i selskaberne. 




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Casper Olesen på tlf. 2256 1215. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger