Projektleder til infrastruktur

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
Glostrup

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S er en familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1959, hvor den blev etableret som en maskinstation i Gilleleje. Siden da har virksomheden været gennem en rivende udvikling til en stærk position i dag, hvor der er fokus på forretningsområderne: infrastruktur indenfor el, vand og varme. Siden 2013 har Nordkysten været ledet af 3. generation – Frank Kruse, der har udviklet virksomheden både kommercielt, organisatorisk og værdimæssigt, og man har været dygtige og forudseende til at sikre sig gode, langvarige aftaler med nøglekunder, hvilket har givet basis for en markant vækst, særligt i de seneste 3-5 år. Virksomheden opererer i dag fra både Gilleleje og Glostrup.

Nordkysten har implementeret et værdifællesskab baseret på Troværdighed, Ansvarlighed, Samarbejde og Løsningsorientering. Samtidig er virksomheden gennemsyret af familieejerskabet, der har fokus på udvikling af interne talenter, god balance mellem familieliv og arbejdsliv og en uformel omgangstone, hvor indsatsen gør den afgørende forskel.

Projektleder til infrastruktur

Kan du levere professionel projektstyring? Bliv nøglespiller i spændende afdeling.

Projektstyring fra A til Z med base i Glostrup
Nordkysten har de senere år været i en spændende udvikling med kraftig vækst. Til afdelingen ”KSB12”, der leverer kritiske infrastrukturprojekter for vand til HOFOR, søges en stærk projektleder, der kan styre økonomi, ressourcer, kvalitet og ikke mindst tidsplaner. Med reference til afdelingens projektchef skal der skal leveres professionel projektstyring, samtidig med at der sikres struktur, arbejdsglæde og trivsel i teamet. 

Som projektleder får du fuldt ansvar for at drive og afslutte dine egne projekter, ofte flere ad gangen. Succeskriteriet er at skabe et godt resultat for både kunden og Nordkysten. Nøgleredskaber er således stærke relationer hele vejen rundt, afstemme forventninger og overholdelse af aftaler. Helt konkret skal der styres et team på ca. 30 medarbejdere, forhandles med underentreprenører, afholdes kundemøder, byggemøder m.v. samt sikres at sikkerhed og byggereglementer overholdes. 

Afdelingen er præget af en konstruktiv tilgang til opgaverne, hvor der er fokus på at komme i mål. Der er rigtig god plads til nye ideer og udvikling. Nordkysten er kendetegnet ved en uformel og familiær kultur med sunde værdier, og der er god kommunikation og et godt samarbejde i organisationen

Struktureret, ansvarsbevidst og resultatorienteret projektleder
Du kommer med en god uddannelsesmæssig værktøjskasse som ingeniør eller bygningskonstruktør og har flere års erfaring med at lede projekter indenfor bygge/anlæg. Indgangen til jobbet kan være både fra branchen, men også mere bredt fra rådgiver- eller bygherresiden. Du har solidt kendskab til byggereglementer og gode IT-kundskaber. Direkte personaleledelse vil være en fordel, men er ikke et krav. Det væsentligste er en dokumenteret evne og vilje til at styre og lede projekter med struktur og gode resultater.

Som person tager du ejerskab og tager fat i styrepinden og får tingene løst. Du har styr på planen, arbejder med overblik og vedholdenhed, og kan samtidig være en stærk og empatisk teamplayer, der kan motivere teamet. Bundlinjen skal være, at man kommer i mål med god kommunikation og gode relationer hele vejen rundt.

En nøglerolle i en blomstrende virksomhed
Der er tale om en nøglerolle i afdelingen og en god mulighed for at styrke Nordkystens position og resultater i forhold til en nøglekunde. Opgaven er en god blanding af selvstændigt ansvar og ejerskab, gode lederevner og indgåelse i en større helhed. Nordkysten befinder sig i en stærk udvikling med vækst og udvikling, gode værdier, og en kultur der giver gode muligheder for medarbejdere, der kan og vil. 
Nordkysten løfter nogle samfundsvigtige opgaver inden for kritisk infrastruktur og bidrager på flere fronter til en mere digital og bæredygtig verden.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Michelle Kjær Hæstrup på telefon 4029 1722.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger