Driftsleder/servicechef

Anonym virksomhed
Midtjylland

Anonym virksomhed

Vores kunde er en mellemstor virksomhed i den nordlige del af Østjylland med en meget stabil forretningsmodel og mange faste, private kunder. Stillingen vil ligge i køreafstand fra dig, som bor i området: Viborg, Hobro, Randers, Aarhus, Hammel, Bjerringbro.

Driftsleder/servicechef

Vil du have en bred og selvstændig ledelsesopgave, hvor du både får kundekontakt, personaleledelse, planlægning og økonomistyring?

Afdelingen fungerer stabilt, og virksomheden har en stærk økonomi og et meget sikkert kundegrundlag. Der er imidlertid behov for en ny chef, som kan tilføre fornyet energi og struktur.

Ledelse, planlægning og dialog
Du får din egen drifts- og serviceafdeling, som du leder meget selvstændigt, og du bliver samtidig bindeleddet opadtil. Du får kontorplads både i afdelingen og på hovedkontoret, og du vurderer selv, hvordan din tid bruges bedst. Dine opgaver omfatter bl.a.:
  • Ledelse af afdelingen med effektiv opgavefordeling.
  • Tæt sparring til medarbejderne om især deres ansvarsområder og kundehåndtering.
  • Struktureret planlægning af vedligeholdelses- og serviceopgaver.
  • Udformning af budgetter og løbende økonomisk opfølgning.
  • Aktiv deltagelse i dialogen med kunder og underleverandører.

Lederegenskaber, økonomisk forståelse og diplomatisk tæft
Som person formår du at håndtere mennesker med forskellige personligheder, og du er god til at skabe engagement og arbejdsglæde. Du er kendt for at holde dine løfter, og din ledelsesstil skaber tillid og tryghed blandt dine medarbejdere og samarbejdspartnere. Din facon kan være tydelig og fast, eller den kan være mere diplomatisk. Det vigtigste er, at du er loyal over for de trufne beslutninger, og at du formår at engagere folk i at føre dem ud i livet.

Vi vægter din personlighed og lederevner højere end din uddannelse og faglighed. Du har ledererfaring med drift, vedligeholdelse eller service, og du har økonomisk forståelse. Teknisk indsigt værdsættes, men er ikke et krav.

Meningsfuldt job med stor handlefrihed
I denne stilling vil du opleve en bred kontaktflade og opgavesammensætning. Du får ansvaret for at lede andre, og du vil være med til at skabe positive oplevelser for private kunder. Stillingen indeholder betydelig selvstændighed, og vi tilbyder og forventer stor fleksibilitet fra begge sider.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sascha Boye Kristensen på 2011 4555.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger