Head of eCommerce

SOFACOMPANY
Ringsted

SOFACOMPANY

SOFACOMPANY er en moderne, velrenommeret og velkonsolideret dansk designvirksomhed, som i dag er ejet af Lars Larsen Group. Virksomheden omsætter for ca. 900 mio. kr. årligt og opererer i otte forskellige lande rundt om i Europa og USA. Målsætningen er at fordoble omsætningen over de næste to år gennem yderligere vækst i Europa særligt på baggrund af optimeringer inden for eCommerce.

I dag beskæftiger SOFACOMPANY ca. 600 medarbejdere på verdensplan, hvoraf 65 har deres daglige gang på hovedkontoret i Ringsted.

Læs mere på www.sofacompany.dk

Head of eCommerce

Udviklingsopgave i international omnichannel virksomhed

Er du en stærk leder og motiveres du af at stå i spidsen for et forretningsområde i rivende udvikling?

Rollen er nyoprettet og første skridt på rejsen om at styrke og intensivere SOFACOMPANY´s fokus på den digitale kunderejse i et nyetableret eCommerce-team. Med direkte reference til CTO og som medlem af det daglige lederteam i afdelingen samt det udvidede managementteam i SOFACOMPANY, bliver du ansvarlig for den fulde B2C-brugerrejse.

eCommerce-teamet er en del af Digital Business Service som betyder, at alle digitale ressourcer er samlet i en afdeling, og dermed er der ofte kort vej fra tanke til handling.

Opbygning og udvikling af eCommerce-team
Du bliver overordnet ansvarlig for funktionsområderne Performance Marketing, UX, Content, Commerce, Payment, digital udvikling samt after sales & service. Hertil følger et ledelsesmæssigt ansvar for et team bestående af seks medarbejdere, hvoraf tre er i direkte reference.

Det bliver din opgave at opbygge, udvikle og fastlægge den fremtidige retning for teamet, men man er allerede nu i gang med at ansætte nye medarbejdere, da forretningen udvikler sig og brugen af eksterne partnere erstattes med egne ressourcer.

Foruden den ledelsesmæssige opgave bliver du bl.a. også ansvarlig for:
  • Udvikling og fastsættelse af den strategiske retning inden for eCommerce med henblik på at skabe den optimale kundeoplevelse samt sikre kommerciel vækst for B2C-området
  • Løbende være opdateret på ny viden og teknologi inden for området, så kommercielle muligheder identificeres og udnyttes
  • Opsætning af budgetter og performancemål for alle markeder
  • Kritisk gennemgang af det nuværende koncept for after sales & service samt udarbejdelse og implementering af den fremtidige måde at drive dette
  • Sikre et dagligt og datadrevet fokus på trafik og konverteringsoptimering, herunder løbende tracking og analyse samt dokumentation af effekten af forskellige tiltag
  • Nærværende og motiverende ledelse af eCommerce teamet herunder fastsættelse af individuelle KPI´er, feedback på performance og løbende sparring og evaluering på opgaver, målsætninger m.m.
Du evner således både at agere strategisk såvel som operationelt, er i stand til at klarlægge customer mapping, identificere micro conversions, øge trafikken på hjemmesiden samt sikre at trafikken konverteres.

Succes gennem teamperformance og en datadrevet tilgang
Du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling med omnichannel-set-up i en international virksomhed, hvor du har deltaget i skabelsen/videreudviklingen af en succesfuld eCommerce-forretning. Således har du solid erfaring med udvikling af kundeoplevelse, trafik, konvertering samt after sales & service. Desuden har du erfaring med brugertests og analyser af brugeradfærd samt analytics og tracking setup. Kommer du fra en virksomhed, som afsætter sine produkter gennem retail og egne fysiske butikker, er det en stor fordel.

Du er en dygtig leder, som forstår at succes skabes gennem teamperformance både hos direkte referencer og via stakeholders.

Som person har du en god forretnings- og talforståelse samt forstår balancen mellem flot design, brugervenlighed og resultater. Du er desuden datadrevet, analytisk skarp og har et godt overblik. Du kan strukturere ideer og data med fokus på at optimere kundeoplevelsen og sideløbende effektivt og vedholdende eksekvere på udviklingsprojekter. Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Styrk din ledelsesprofil i en international vækstvirksomhed
Du tilbydes en strategisk nøgleposition i en spændende vækstvirksomhed med betydelig villighed til at investere i eCommerce. Der er forventning til, at du påvirker virksomhedens fremadrettede udvikling, og du får deraf stor indflydelse og mulighed for personlig og faglig udvikling. Stillingen giver ligeledes rig mulighed for at udvikle ledelseskompetencer i forhold til såvel eget team, men også via det managementteam, som du bliver en del af.

Arbejdsmiljøet er uformelt og med høj faglighed og gode sociale relationer, samtidig med at kulturen er drevet af performance og høj arbejdsmoral.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Cecilie Hamp på 30 76 30 79.
Vi påtænker at afholde indledende samtaler medio august.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger