Web- & E-commerce Manager

Quooker Skandinavien A/S
Rødovre

Quooker Skandinavien A/S

Quooker Skandinavien A/S er en selvstændig virksomhed, der har eneretten på distribution af Quooker i Skandinavien med et distributionsnet på over 1.300 forhandlere. Quooker Skandinavien beskæftiger knap 100 medarbejdere og omsætter for omkring DKK 300 mio. og er i vækst.

Quooker House er beliggende på Brandstrupvej 4, 2610 Rødovre.

Se mere på www.quooker.dk

Web- & E-commerce Manager

Grundig forståelse af digital adfærd, markedsføring og onlinesalg

Quooker er på en markant vækstrejse, og det høje forbrugerkendskab skal veksles til yderligere vækst ved bl.a. øget digitalisering og lancering af e-commerce. Man er i en opbygningsfase i forhold til det digitale salg, og den nye Web- & E-commerce Manager bliver i det daglige operationelt ansvarlig for Quookers website og frontend over for både forhandlere og private.

Du får ansvar for Quookers digitale tilstedeværelse, og rollen omfatter bl.a. følgende nøgleansvarsområder og -opgaver:
  • Udvikling, vedligehold og optimering af website og e-commerce-funktionen
  • Ansvar for relevant og opdateret content
  • Webshop-administration
  • Konverteringsoptimering, herunder analyse af data og nøgletal
  • Salgsansvar for digitalt salg via onlineplatformen
  • Strategi for medieindkøb i tæt samarbejde med marketingfunktionen
  • Marketing-automation, herunder kortlægning af kunderejsen for bedste brugeroplevelse
  • Ejerskab af dashboard i Power BI, herunder analysere og rapportere til ledelsen
  • Kampagneplanlægning
  • Samarbejde med digitalt bureau
  • Budget- og KPI-ansvar for området

Hands-on digital, teknisk erfaring og indsigt i digital markedsføring

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på minimum bachelorniveau inden for marketing eller IT.

Erfaringsmæssigt kommer du fra en tilsvarende stilling med opbygning, udvikling og drift af BtC e-commerce, og du har væsentlig erfaring med onlinesalg af BtC-produkter. Du har solid indsigt i digital markedsføring og stærk forståelse for de digitale medier og virkemidler. Du har erfaring med brugertests og analyser af brugeradfærd samt analytics og tracking setup, ligesom du har ekspertise og erfaring med konverteringsoptimering. Du har erfaring med BI og budgetter.

Du tænker kommercielt, er performancedrevet, tager nye initiativer, følger op i rette tid, er agil og har helt naturligt fingeren på pulsen i forhold til den digitale udvikling. Du kan se de spændende muligheder i at bringe dine stærke kompetencer i spil hos Quooker, hvor du får et operationelt ansvar for et dynamisk website og for at e-commerce bidrager til vækst.

Det er vigtigt for os, at du bibringer nye kompetencer og gode erfaringer til virksomheden, at du får ting til at ske og samtidig får fulgt op. Du skal komme med en positiv og nysgerrig indstilling og have lyst og evne til at samarbejde i en uformel, dynamisk kultur.




Vi ser frem til at modtage dit CV og forventer at afholde samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på 2912 9149.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger