Koncernproduktionsdirektør til Danæg

Danæg , Christiansfeld

Danæg

Danæg har aktiviteter både i Danmark og Sverige og kan i 2020 fejre 125-års jubilæum.  Virksomheden har over 250 medarbejdere og omsætter for kr. 1,3 mia. kr. Danæg er ejet 50% af DLG og 50% af danske og svenske andelshavere. Danæg-koncernen består af ægpakkerier i Christiansfeld og i Perstorp, Sverige samt af 2 produktionsvirksomheder i henholdsvis Roskilde og Töreboda, Sverige, hvor der udvikles og fremstilles bearbejdede og forædlede produkter til både det nationale marked samt til eksport.

Koncernproduktionsdirektør til Danæg

Strategisk rolle for produktionsenheder i Danmark og Sverige 

Danæg er en nordisk koncern, der eksporterer til ca. 50 lande verden over, dog med hovedmarked i Norden, hvor man er markedsleder. Den samlede omsætning er på ca. kr. 1,3 mia., og koncernen beskæftiger over 250 medarbejdere på fire sites i Danmark og Sverige. Hvert site ledes af en divisionsdirektør, som har P&L-ansvaret. Koncernproduktionsdirektøren bliver i samarbejde med divisionsdirektørerne ansvarlig for produktionen på alle 4 sites og får samtidig en central rolle i Danægs fremtidige strategiske arbejde.

Reference til CEO og medlem af koncernledelsen
Stillingen er placeret i Danæg Holding A/S og du bliver ansvarlig for produktionsområdet på koncernniveau. Dine nøgleopgaver og ansvarsområder er bl.a:

  • Samlende rolle for koncernens produktionsenheder i Danmark og Sverige, 
  • Udvikling og eksekvering af produktionsstrategi, så den understøtter Danægs overordnede strategi
  • Bidrage til udviklingen af koncernen via et godt samarbejde i ledergruppen samt med de fire divisionsdirektører
  • Procesbeskrivelser og sikring af ensretning på tværs af produktionssites 
  • Sætte og kommunikere klare mål for produktionen via benchmarking på tværs af koncernen
  • Fastsætte KPI’er og overvåge omkostninger og investeringer via dataanalyse
  • Ansvarlig for investering i maskiner og teknisk indkøb

Du tilbydes et centralt job i en solid og velkonsolideret virksomhed, hvor du med udgangspunkt i den operationelle del af produktionen og i samarbejde med Danægs divisionsdirektører vil stå med ansvaret for produktionen i koncernen. Produktionsapparatet er top-moderne, og du får stor indflydelse på koncernens fremtidige udvikling. Du vil i de første måneder sideløbende få det operationelle ansvar for produktionen i Christiansfeld for at give dig de bedste muligheder for at lære produktionen i Danæg-koncernen at kende.

Vi forventer, at du har solid erfaring med produktionsledelse på strategisk niveau inden for levnedsmidler. Du har erfaring med proces- og produktionsoptimering og gerne erfaring med Six Sigma- og LEAN-værktøjer. Du har erfaring med ledelse af ledere samt strategisk arbejde i en ledergruppe og er vant til at arbejde i et produktionsmiljø, som gør brug af skiftehold. Du har gennemslagskraft, men formår på samme tid at fremstå ydmyg og som en loyal teamplayer, der er god til samarbejde og sparring. Du er troværdig og ikke bange for at tage ansvar igennem synlig ledelse og at ”være til stede” på de forskellige sites, hvilket også betyder, at du skal regne med 50-60 rejsedage om året.


Du vil have stor mulighed for både at sætte dit eget præg på jobbet samt udvikle dig selv og koncernen. Danæg er kendetegnet ved stolte medarbejdere, høj anciennitet og stor mangfoldighed, og koncernens store villighed til optimering og investering har gjort produktionsapparatet til et af de bedst fungerende i Norden. Din rolle vil være central for den videre strategiske udvikling af Danæg for at fastholde selskabernes markedslederposition og den fortsatte vækst i koncernen. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Søren Vestergaard Holm på 2042 1665. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.

Andre stillinger

Country Manager

Anonym
Storkøbenhavn
Læs om stilling

CEO

Elektro-Isola A/S
Vejle
Læs om stilling