Regnskabs- og administrationschef

Them Andelsmejeri , Them v/ Silkeborg

Them Andelsmejeri

Them Mejeri blev stiftet tilbage i 1888 og beskæftiger ca. 70 dygtige medarbejdere. Virksomheden er specialiseret i osteproduktion. Virksomheden ejes af andelshaverne, der tæller både økologiske og konventionelle landmænd. Ejerkredsen er kendetegnet ved en lokal forankring omkring byen Them, som ligger syv km syd for Silkeborg, hvor længste afstand til mejeriet er 30 km. En stigende del af omsætningen går til eksport.
Them Mejeri er kendt for sine kvalitetsoste, der kommer fra rene råvarer og giver velsmag i både Danbo oste og ikke mindst velkendte specialoste som ”Gul Krystal”, ”Rød Krystal” m.fl.
Se mere på www.Them-ost.dk 
 

Regnskabs- og administrationschef

 

Praktisk og engageret økonomiansvarlig til Them Andelsmejeri 
Har du lyst til at udvikle dig i et selvstændigt job i en solid virksomhed i positiv udvikling?

Du sparrer med ledelsen og er ikke for fin til at smøge ærmerne op selv
Med reference til direktøren og som medlem af ledergruppen får du ansvaret for virksomhedens administration, IT, budgetter og regnskab. Du bliver leder for to medarbejdere.


Du bliver ansvarlig for controlling med bl.a. udarbejdelse af nøgletalsanalyser, og derudover skal du løse de helt gængse arbejdsopgaver, der ligger i stillingen som regnskabs- og administrationschef som fx budgetter, periodisering, likviditetsstyring, momsafregning m.m. Samtidig får du følgende opgaver, som er specifikke for lige netop denne stilling:

  • Leverandørafregningssystem
  • Investeringsansøgninger
  • Kvalitetsrapporter
  • HR med fokus på ifm. bl.a. ansættelser og afskedigelser
  • Reception 

Du skal være indstillet på selv at deltage i det praktiske arbejde i travle perioder og bliver sparringspartner med direktøren omkring KPI-opfølgning og input til værdiskabende aktiviteter.


Tillidsvækkende og ukompliceret profil med lyst til at lede dine medarbejdere
Det forventes, at du har en videregående økonomisk uddannelse på HD (R) niveau og gerne uddannet revisor, alternativt har du opnået de regnskabsmæssige kompetencer via praktisk erfaring. Du kommer fra en lignende stilling og har erfaring med de gængse aktiviteter i en økonomi- og regnskabsfunktion. Du skal helst have erfaring med produktionscontrolling fra en produktionsvirksomhed.


Dine succeskriterier bliver at levere regnskaber og rapporter til tiden i en god kvalitet med retningsgivende afvigelseskommentering. Du formår kontinuerligt at optimere og effektivisere de administrative og regnskabsmæssige processer. Du er forretningsorienteret og har øje for virksomhedens fortsatte sunde vækst via deltagelse i ledergruppen.


Du er en selvstændig og selvkørende person, der arbejder struktureret og effektivt i en mindre organisation, der kræver, at du ikke har fine fornemmelser og kan finde motivation i at arbejde hands-on. Du er samarbejdsorienteret, tillidsvækkende, glad og ukompliceret, da du bliver en central person i organisationen og kommer i kontakt med kunderne. Du bor i rimelig køreafstand fra Them.
Du tilbydes en alsidig stilling med masser af opgaver af både praktisk og strategisk karakter i en forandringsparat virksomhed, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner/Co-owner Preben C. Toft på 2090 3977. 


Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen