Head of Field Production

DLF Seeds A/S , Roskilde

DLF Seeds A/S

DLF Seeds A/S er et andelsselskab, som ejes af knap 3.000 danske frøavlere. DLF koncernen er verdens største forædler, producent og eksportør af græs- og kløverfrø. DLF har en betydelig del af sin produktion i Danmark. DLF koncernen er en velkonsolideret virksomhed i vækst. Koncernen har mere end 2000 medarbejdere, heraf omkring 500 i Danmark.

Læs mere på www.dlf.dk

Head of Field Production til DLF Seeds, Europe

Danskejet, global koncern i markant vækst

Opgaven er klar: Med base fra hovedkontoret i Roskilde skal du sikre den bedste produktkvalitet, høj faglig rådgivning og topmotiverede medarbejdere i Danmark og Holland.

Strategisk ledelse, udlægsplaner samt avlskontrakter

Du får en central plads i organisationen og indgår i den danske og europæiske chefgruppe. Du får fuldt ansvar for økonomi og budget for avlsorganisationen i Danmark og Holland. Din opgave går bl.a. ud på at organisere produktionen af græs- og kløverfrø i rigtig kvalitet og mængde samt at sikre produktionsplatformen for frøproduktionen i Danmark. Den samlede organisation består af 40 personer, hvoraf syv ledere refererer direkte til dig.

I overskrifter skal du:

  • Fordele udlægsplan
  • Organisere og eksekvere avlskontrakter
  • Lede kontrahering af udlægsplaner

Med andre ord står du i spidsen for den strategiske ledelse af avlsorganisationen og bliver sparringspartner for øvrige datterselskaber.

Dygtig leder fra landbrugsbranchen

Du har international erfaring fra landbrugsbranchen og en videregående uddannelse. Du har bevist gode lederegenskaber på flere niveauer og er i stand til at motivere på distancen. Du tænker og agerer kommercielt, og din solide viden om branchen gør dig til en respekteret kompetence internt og eksternt.

Du har gennemslagskraft og naturlige lederevner, og gennem synlig ledelse vækker du tillid og respekt blandt dine medarbejdere og samarbejdspartnere. Du får meget ansvar i denne stilling og kommer helt sikkert til at sætte dit meget tydelige aftryk på området og hele organisationen. Du kan se frem til at blive en del af en organisation, der er præget af passion og stolthed, hvor beslutningsvejene er korte.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tina Mølgaard på tlf. 2912 9149.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.