Salgsdirektør, Fersk Kød

Tulip Food Company A/S , Randers

Tulip Food Company A/S

Tulip er Danmarks ældste registrerede varemærke og eksporterer kødprodukter til omkring 120 lande verden over. Tulip arbejder passioneret med at hjælpe forbrugerne til en vellykket hverdag. På det danske marked råder Tulip Food Company over brands som Tulip, GØL, Mou, Den Grønne Slagter og Steff Houlberg – samt senest Slagter Munch-brandet.

En opgørelse fra det amerikanske konsulentfirma Brand Finance har kåret Tulip som det 15. mest værdifulde danske brand og i den seneste checkmåling, hvor motivation, engagement og medarbejdertilfredshed dokumenteres, placerede Tulip Food Company sig markant højere end det almene arbejdsmarked.

Tulip Food Company omsætter for ca. 10 milliarder kroner årligt og beskæftiger godt 3.000 medarbejdere på kontorerne og de 13 fabrikker i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Læs mere på www.tulip.dk

Salgsdirektør, Fersk Kød

Strategisk og eksekverende Senior Director til markant kategori i dansk detailhandel

Fersk kød-kategorien er i forandring, og du skal eksekvere en moderniserings- og udviklingsagenda i tæt samarbejde med kunderne, så I sammen får skabt endnu mere værdi i fersk kød-kategorien.

Med reference til SVP for Tulip Food Company (TFC) Danmark, bliver du P/L-ansvarlig for Fresh Meat BU med en samlet omsætning på ca. DKK 1,5 mia. Afdelingen består af business unit teams for alle de større accounts samt support-funktioner i form af kundeservice, telesalg og field sales team. Du bliver en del af ledergruppen i TFC Danmark, som driver den strategiske og kulturelle agenda i Danmark, som er et af fire primære markeder. Du indgår på Senior Director niveau i Tulip.

Overordnet strategisk ledelse af Fresh Meat salg

Du leder og udvikler et salgsteam på ca. 20 medarbejdere Herudover er dine nøgleopgaver:

  • Maksimering af Tulips omsætning og volumen under konstant skiftende markedsforhold.
  • Repræsentere fresh meat salgsfunktionen i matrix-organisationen på tværs af funktioner, herunder kategorier, production & supply chain, innovation, planlægning og forecasting mm. Du vil derudover agere sparringspartner med category management med afsæt i føling med markedet.
  • Tulips ledende repræsentant ift. opbygning af strategiske samarbejdsrelationer med nøglekunder.
  • Implementering af en performancedrevet salgskultur, som sikrer mere face-to-face-tid med kunderne
  • Sikre og levere fælles forretningsplaner sammen med kunderne, herunder identificerer vækstmuligheder for kategorien og Tulip forretningen
  • Identificere og levere nye kommercielle innovationer, herunder prismodeller, langsigtet strategisk forhandlingsproces mv.

Analytisk og strategisk salgsdirektør, der skaber stærke vedvarende relationer

Du har erfaring fra en lignende position med et strategisk salgsansvar for de store retailkæder – gerne fra fødevarebranchen og ideelt fra en større, kompleks organisation med en matrix-lignende organisering.
Du har sandsynligvis en relevant videregående kommerciel uddannelse, men mere afgørende er dog, at du har en solid erfaring med detail og forhandling med store retailers i FMCG-branchen samt salgsledelseserfaring, herunder erfaring med udvikling af salgsstrukturer og -systemer. 

Som person er du resultatorienteret og besidder et solidt købmandsgen. Du er analytisk, struktureret og strategisk, kombineret med at du har en praktisk tilgang. Du er udadvendt, handlekraftig og robust – en ”do’er”, som formår at eksekvere. Du er direkte, åben og kommunikerende og evner at tale ligefremt og i øjenhøjde på alle niveauer. Ligeledes evner du at skabe stærke vedvarende relationer, både internt og i særdeleshed med nøglekunder. Du er en vedholdende og respekteret leder/sparringspartner, der kan udfordre og udvikle det eksisterende.

Her har du muligheden for at sætte et væsentligt aftryk på en markant kategori i dansk detailhandel. Du bliver tilbudt en ledende position i en af Danish Crowns væsentligste forretningsenheder: TFC Danmark, hvor du desuden får ansvar for ca. 40 % af TFC Danmarks omsætning. Du tilbydes store muligheder for faglig såvel som personlig udvikling – gode karrieremuligheder nationalt såvel som internationalt i koncernen. Samtidig er der et nyt ledelsesteam i TFC Danmark med en mission om at blive Danmarks foretrukne leverandør af kød- og måltidsløsninger.
 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Rasmus Jensen på 2636 3564.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.

Andre stillinger

2 Global Account Directors

Mobile Industrial Robots
Odense
Læs om stilling

Vice President, Global Accounts

Mobile Industrial Robots
Odense
Læs om stilling

CFO

MacArtney A/S
Hjerting ved Esbjerg
Læs om stilling