Senior Manager QEHS

Danish Crown Beef , Holsted

Danish Crown Beef

Danish Crown Beef slagter og videreforarbejder kreaturer på fem anlæg i Danmark og Tyskland. Danish Crown Beef er førende leverandør af oksekødsprodukter til den europæiske detailhandel, foodservice og fødevareindustri. 

Læs mere her

Senior Manager QEHS

Vil du være med til at sætte dagsordenen for QEHS hos en markedsledende koncern?

Har du lyst til at stå i spidsen for QEHS og være med til at definere best practise inden for fødevareproduktion? Trives du i en rolle hvor både interne og eksterne interessenter kigger i din retning, når de vil inspireres af den bedste, og trives du i et miljø med en ligefrem kultur, hvor resultater er afgørende? Så har du nu muligheden for at blive en del af en koncern, der sætter dagsordenen for fødevareproduktion. 

Du forankrer QEHS som en forretningsudviklende del af kulturen

Som Senior Manager for QEHS og med reference til Senior Director PTA er du hovedansvarlig for QEHS i den samlede værdikæde i Danish Crown Beef, herunder produkt- og procesansvar på de 3 danske produktions-sites. Du driver QEHS-agendaen og leder et team på 15 personer, fordelt på bl.a. produktkvalitet, egenkontrol, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø mv. Du bliver en del af produktionsteknisk afdeling og indgår i ledergruppen for PTA, og du bliver en nøglefigur i Danish Crown Beefs forsatte ønske om at være markedsleder inden for slagtning og forædling af oksekød.

Du er motiveret for at spille en central rolle i en meget agil og dynamisk hverdag, og det ligger dig naturligt at blive en integreret del af den samlede forretning ved at kunne arbejde på såvel strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Af andre væsentlige opgaver kan nævnes:
  • At være proaktiv sparringspartner for produktions- og salgsfunktionen i Beef, herunder deltagelse i ugentlige møder
  • Forankring af QEHS som en del af produktionskulturen, så det i højere grad end i dag opprioriteres
  • Implementering af QEHS-strategier, -politikker og -mål fra moderselskabet i Randers samt udvikling og implementering af egne strategier, der sikrer, at Danish Crown Beef er fyrtårnet inden for QEHS i Danish Crown-koncernen
  • Deltagelse i ERFA-grupper på tværs af koncernen
  • Planlægning og gennemførsel af inspektioner, kundeaudits og tredjepart-certificeringer samt reklamationsbehandling og besvarelse af kunde-questionnaires
  • Ansvarlig for kriseberedskabsgruppen, eksempelvis i forbindelse med tilbagetrækning af produkter, udbrud af mund- og klovsyge etc.

Robust profil, der kan arbejde på strategisk niveau, men samtidig altid har en fod i produktionen

Ideelt kommer du med solid erfaring fra fødevareindustrien i en lignende rolle inden for QEHS. Alternativt kommer du med erfaring fra en større industrikoncern eller en grossist/trading-koncern inden for fødevare eller fra en større koncern med relationer til fødevareindustrien. Er din erhvervserfaring suppleret med en relevant teoretisk baggrund, er dette en fordel. Relevant erfaring vægter dog tungest. Derudover har du erfaring med ledelse af en QEHS-organisation. Erfaring med kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse samt relevant lovgivning på områderne er ligeledes et krav, ligesom det er en forudsætning, at du kan kommunikere ubesværet på engelsk i skrift og tale. Kan du det samme på tysk, er det en fordel. 

Som person trives du godt i den hvide kittel, når du færdes i produktionsmiljøet og er nysgerrig på, hvad der foregår. Samtidig er du en kompetent og motiverende kommunikator, og du formidler dine budskaber og får dine ideer bragt videre på en ordentlig måde. Du er vedholdende og trives med at skabe resultater og drive processer i samarbejde med dine kollegaer og medarbejdere. Du er struktureret og systematisk og kan bevare overblikket i en hverdag præget af mange forskellige opgaver. Det er vigtigt, at du har gennemslagskraft og er vedholdende, samt kan balancere mellem at være tålmodig og holde fokus på fremdrift i kvalitets- og miljøarbejdet.

Du bliver en del af en førende koncern
I rollen som Senior Manager QEHS får du muligheden for at drive QEHS på strategisk og taktisk niveau i nordens største slagterikoncern. Du får muligheden for at prøve kræfter med dine evner som leder i en kompleks organisation med mange interessenter – både internt og eksternt, og du kommer i dialog med nogle af verdens største fødevarekunder og -interessenter.
 

Ansøgning og kontakt 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på tlf. 2912 9149

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.

Andre stillinger

Salgschef Vest

FoodService Danmark
Jylland
Læs om stilling

Forretningschef

IBKA A/S
Thorning v/ Kjellerup
Læs om stilling