Serviceleder - field service

Gilbarco Veeder-Root , Trekantområdet

Gilbarco Veeder-Root

Gilbarco Veeder-Root (GVR) er førende i Norden indenfor leverancer af brændstoftekniske produkter og ydelser til servicestationer. GVR designer og leverer komplette nøglefærdige brændstofanlæg, pumper, kortsystemer, POS-systemer og el-installationer. Gilbarco Veeder-Root er en del af den internationale koncern Fortive, som beskæftiger flere end 24.000 medarbejdere i mere end 40 lande.

Serviceleder – field service


Vil du stå i spidsen for opbygning, installation og vedligehold af tankstationer, og er du en synlig leder, der går forrest og baner vejen?

Kan du sikre balance mellem levering, omkostninger og kvalitet?

Du får ledelsesansvar for et team af 12 kørende teknikere, som beskæftiger sig med varierende el-tekniske service- og installationsopgaver på tankstationerne. Du sikrer, at medarbejderne udvikler sig med de rigtige faglige kompetencer, så de opnår en relevant teknisk bredde. Du planlægger og fordeler opgaver, projekterer større opgaver og følger op på leverancen on site. Derudover skal du:
  • Lede, motivere, udvikle og følge op på dit team
  • Udføre uanmeldte sikkerhedsobservationer on site og lave sikkerhedsrapporter
  • Gennemføre kundemøder og følge op på opgaver og projekter
  • Arbejde tæt sammen med Center of Excellence og Projekt & Customer Support om planlagte opgaver og ressourceallokering

Dedikeret leder for 12 elektrikere i Trekantsområdet

Du er uddannet elektriker, gerne aut. el-installatør eller maskinmester og har erfaring med ledelse af et team af elektrikere. Det er en fordel, hvis du har arbejdet on site. Du har muligvis arbejdet som servicechef i et el-firma, inden for facility management eller entreprenørbranchen. Som leder har du oprigtig interesse i mennesker og motiveres af at udvikle dine medarbejdere via synlig ledelse, faglig sparring og coaching. Du ser muligheder, er opsøgende og har et godt drive i forhold til at komme on site. Du er robust, har gennemslagskraft og er handlekraftig, og du skaber på den måde respekt fra dine omgivelser. Da arbejdsstedet oftest er ATEX-områder, fylder sikkerhedsaspektet en del, og det forventes, at du altid tænker sikkerhed først. Det er en fordel hvis du taler og skriver engelsk.

Virksomheden tilbyder

Du bliver en del af en meget positiv virksomhedskultur, hvor alle kommer til orde og bliver hørt, en kultur, hvor et ord er et ord, og hvor der er en stærk vilje på alle niveauer til at hjælpe hinanden. Endvidere får du gode arbejdsforhold, moderne værktøjer og generelt velorganiserede forhold, samt gode muligheder for at videreuddanne dig.
 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 7025 0407.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.