CTO/teknisk direktør

Gram & Juhl , Vojens

Gram & Juhl

Gram & Juhl A/S blev etableret i 1997, er dansk- og privatejet, omsætter for et større 2-cifret mio. beløb og er velindtjenende og velkonsolideret. Gram & Juhl leverer systemer til overvågning af vindmøller (Condition Monitoring Systems – CMS) og er blandt verdens ledende aktører i denne niche. CMS systemerne sælges under eget varemærke TCM® (Turbine Condition Monitoring).

Gram & Juhl er i markant vækst, beskæftiger ca. 35 medarbejdere, hovedsageligt i Danmark, men har også medarbejdere i Tyskland, USA og Pakistan.

Gram & Juhl har hovedsæde ved Haderslev/Vojens (ved motorvejsafkørsel 68, Haderslev/Vojens), der også bliver arbejdsadresse for kommende CTO.

Læs mere på www.gramjuhl.com

CTO/Teknisk direktør

Softwareudvikling med de nyeste teknologier. Ledelse af organisation med +15 medarbejdere og del af virksomhedens lederteam.
Gram & Juhl opererer i et dynamisk vækstsegment, er i en markant og positiv udvikling og har klare ambitioner om at fortsætte og accelerere udviklingen. For at styrke organisationen søges ny CTO/teknisk direktør, der tiltænkes en nøglerolle i virksomheden.

Nyeste software teknologier
Du leder en teknisk afdeling med +15 medarbejdere, primært i Danmark, men også i Pakistan. Du bliver en del af virksomhedens lederteam og får reference til den adm. direktør. 

Virksomhedens værdikæde er vertikal og din afdeling udvikler og vedligeholder TCM® (Turbine Condition Monitoring) løsninger, der spænder fra Cloudbaserede data centre over kritisk infrastruktur til edge computing i målesystemerne installeret i vindmøllerne.

Dine hovedopgaver bliver at lede og udvikle afdelingen – og sideløbende bidrage til den teknologiske, strategiske og forretningsmæssige udvikling i virksomheden. Du er den innovative spydspids, der går forrest, forstår teknologierne og binder dem sammen i løsninger, der flytter forretning og markedsandele. 

Du får særligt fokus på softwareudviklingen, hvor Serviceorienteret Arkitektur (SOA) og Entreprise Arkitektur er nogle af de centrale nøgleord. Udviklingen spænder bredt fra udvikling af helt ny software over løbende releases til cloud/serverløsninger og fuld integration til kundernes software – og udviklingen sker ofte i tæt samspil med meget kompetente kunder i vindindustrien. Integreret i dette, arbejder du med procesudvikling, kvalitetsudvikling og udvikling af dokumentation.

Du har også ansvaret for hardwareudviklingen, der udvikles in-house og i tæt samspil med ekstern partner, der står for produktion, færdiggørelse og forsendelse. En typisk pakke leveres klargjort til kunden, som selv forestår installationen på sitet.

Stor tyngde på softwareområdet
Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund fra datalogi eller lign. og gerne på masterniveau. Alternativt en civilingeniør/softwareingeniør, kombineret med den rette erfaring. Du har erfaring med at drive og lede teknisk afdeling/udviklingsafdeling med multidiscipliner. Det er afgørende, at du har stor tyngde på softwaresiden, herunder de nyeste softwareteknologier samt kritisk infrastrukturviden.  Har du erfaring med vindteknologi vil det være en fordel i stillingen. Du taler og skriver engelsk på højt niveau og skal forvente et mindre antal rejsedage.

Du tilbydes en nøglerolle i en spændende, international vækstvirksomhed med store muligheder for at påvirke virksomhedens udvikling. Vilkår forhandles på konkurrencedygtigt niveau.
 



Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Søren Boll på tlf. 2154 0014.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.


Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.