KMC A.m.b.a
KMC er historien om en gruppe danske stivelsesproducenter, der har skabt en international virksomhed med aktiviteter over hele verden. I dag er KMC et moderne andelsselskab med mere end 90 års erfaring i ryggen. KMC udvikler, producerer og eksporterer kartoffelbaserede ingredienser, som bliver brugt i fødevarer, foder og andre produktioner.
Man er i dag omkring 300 medarbejdere og omsætter for cirka DKK 3,9 mia. Fra hovedkontoret i Brande eksporteres i dag 90% af produktionen til 90 lande. Dette håndteres gennem direkte salg samt salg gennem distributører og egne salgsselskaber i England, Tyskland, Asien og Mellemøsten.
KMC’s forretningsmodel bygger på udvikling og produktion af ingredienser baseret på kartoffelstivelse, dehydrerede kartoffelprodukter, fibre og protein (i både fødevare- og foderkvalitet). Hvert år anvender KMC mere end to millioner tons kartofler til produktionen i Brande, Karup og Toftlund.
Læs mere på www.kmc.dk
Product Manager
Central drivkraft bag forretningsmuligheder, produkter og markedspositioner
Som Product Manager refererer du til Head of Business Development. Business Development består også af Market Intelligence og Marketing. Du bliver sammen med teamets anden Product Manager medansvarlig for en række produktområder, herunder produkt- og markedsstrategier samt tilhørende value propositions.
Fra produktudvikling til lancering med et kommercielt perspektiv
Som Product Manager leder du produktudvikling og innovation fra idé og business case til lancering i tæt samarbejde med R&D, Application og Sales samt prioriterer udviklingsprojekter ud fra kommercielt potentiale.
Nogle af dine nøgleopgaver bliver:
- Du udarbejder, implementerer og videreudvikler produkt- og markedsstrategier for egne produktområder, herunder definerer value propositions, segmentstrategier og strategiske mål og omsætter disse til konkrete regionale indsatser i samarbejde med go-to-market-organisationen.
- Du driver den langsigtede udvikling af produktporteføljen ved at opbygge, prioritere og vedligeholde en 1-5-årig innovations- og udviklingspipeline, der understøtter KMC’s vækststrategi og strategiske ambitioner.
- Du arbejder aktivt med stakeholder management i form af faglig sparring, vidensdeling og som aktiv forandringsagent bredt i organisationen.
- Du styrer produktlivscyklussen fra lancering til optimering og prissætningsramme på baggrund af markedsbehov, performance og forretningsmæssige mål.
- Du sikrer et solidt beslutningsgrundlag gennem analyser af markeder, segmenter, kunder, konkurrenter, trends og prisniveauer.
- I samarbejde med Marketing planlægger og gennemfører du kommercielle produktlanceringer.
- Du følger op på forretningsmæssige resultater gennem budgetter, forecasts og relevante KPI’er samt iværksætte korrigerende initiativer, når udviklingen afviger fra målsætningerne.
Kommercielt ejerskab af produktgrupper end-to-end
Du har en relevant kandidatuddannelse inden for erhvervsøkonomi eller lignende. Vi ser gerne, at du har erfaring fra ingrediens- eller fødevarebranchen, men dette er ikke et krav. Du har haft ejerskab for produktgrupper såvel kommercielt som innovationsmæssigt med et tæt samarbejde med salg- og udviklingsafdeling.
Du har erfaring med forretningsudvikling i henhold til teknisk/kommerciel validering, business cases, prissætning og projektprioritering. Du har erfaring fra miljøer, hvor du har spillet en aktiv rolle i at forme en adfærd og retning over tid i organisationen, og hvor stakeholder management har været en central del af din rolle.
Du har en nysgerrig tilgang til forretning og produkter. Du er tryg ved at skulle sælge argumenter ind hos interessenter og motiveres af en bred rolle med mange kontaktflader. Du er pragmatisk anlagt med evnen til at gå helt i detaljen, når det kræves, men du kan også prioritere hurtig eksekvering, når der er behov for det. Du ønsker at udfordre status quo og gør dette på en sund, jysk måde. Du påtager dig ansvar og besidder en god portion integritet.
Påvirke vækst og markedsposition samt mulighed for bred tværfunktionel berøringsflade
Du bliver en del af en dansk virksomhed, der er funderet på gode værdier. KMC har fokus på det hele menneske og tænker samtidig forretningsmæssigt globalt med over 90% eksport og stor spredning ift. risici.
Rollen giver dig mulighed for at påvirke KMC’s vækst, indtjening og markedsposition gennem ansvar for produktportefølje, produkt- og markedsstrategier samt prioritering af innovations- og udviklingspipeline.
KMC er desuden markedsledende inden for sin nichebranche og fungerer som referencepunkt i markedet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Casper Olesen på tlf. 2256 1215 (dog ikke i uge 29+30+31 grundet ferie).
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her