Vi holder ferielukket i uge 29 og 30 og er tilbage mandag d. 27. juli. Rigtig god sommer!

Chief Commercial Officer

Vitec Aloc
Odense

Vitec Aloc

Vitec Aloc har siden 1985 udviklet forretningskritiske softwareløsninger til banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber i Norden. Virksomheden beskæftiger ca. 66 medarbejdere og er blandt Nordens førende leverandører af software til investment management. Siden 2014 har Vitec Aloc været en del af Vitec Software Group – en børsnoteret nordisk softwarekoncern med 46 softwarevirksomheder og ca. 1.660 medarbejdere.

Chief Commercial Officer 

Vil du stå i spidsen for en ny samlet kommerciel organisation?

Vitec Aloc søger en CCO, der kan samle virksomhedens kundevendte funktioner og videreudvikle den kommercielle organisation. Det er en nyoprettet rolle med stor indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling.

Som CCO bliver du en del af ledergruppen med reference til CEO og får det overordnede ansvar for Sales, Customer Support, Marketing og Managed Business Services. Du får en central rolle i at udvikle både organisationen, kunderelationerne og den kommercielle retning i en virksomhed med en stærk markedsposition og langvarige kunderelationer.

Du får en nøglerolle i at:
  • Samle virksomhedens kundevendte funktioner i én fælles kommerciel organisation og styrke samarbejdet på tværs. 
  • Videreudvikle og eksekvere den kommercielle strategi. 
  • Udvikle eksisterende kunder og identificere nye forretningsmuligheder. 
  • Deltage aktivt i strategiske kundedialoger og RFP-processer. 
  • Udvikle organisationen gennem nærværende ledelse, coaching og faglig sparring.
Du får ledelsesansvar for ca. 20 medarbejdere, som er erfarne specialister med stor faglighed og lang anciennitet. Rollen handler derfor i høj grad om at skabe retning, udvikle mennesker og styrke samarbejdet på tværs af organisationen.

Du skaber resultater gennem mennesker 
Du har erfaring fra en software-, konsulent- eller rådgivningsvirksomhed, gerne med relation til den finansielle sektor. Alternativt kommer du fra bank-, kapitalforvaltnings- eller pensionssektoren og har en stor forståelse for kundernes forretning.

Du har erfaring med komplekse B2B-salg og udvikling af langvarige kunderelationer. Samtidig har du stået i spidsen for teams eller faglige miljøer, enten gennem personaleledelse, teamledelse eller projektledelse, og motiveres af at udvikle mennesker.
Som leder er du synlig, nærværende og coachende. Du skaber følgeskab gennem involvering og faglig sparring og trives i en organisation med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor grad af selvstændighed.

En unik mulighed for at sætte dit aftryk
Du bliver en del af en virksomhed med stærke kunderelationer, høj faglighed og dyb domæneviden inden for investment management. Samtidig får du friheden til at præge en ny samlet kommerciel organisation og sætte retningen for den videre udvikling.

Som en del af Vitec Software Group kombinerer Vitec Aloc det bedste fra to verdener – den lokale handlekraft og nærhed til kunderne med det langsigtede perspektiv fra en international softwarekoncern.





Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Kjærgaard Grüner. Helle holder ferie i uge 28-30 og kan træffes fra tirsdag den 28. juli på telefon 4412 2016. Du er også velkommen til at sende en mail til hkg@hansentoft.dk, som besvares hurtigst muligt efter ferien.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger