e-l-m Kragelund A/S
Se mere på www.e-l-m.com
R&D Manager med ledelsesansvar og fokus på kundeorienteret udvikling
Til en nyoprettet stilling søges en teknisk stærk lederprofil, der kan drive udvikling og skabe struktur i en veletableret teknisk organisation med komplekse kundeprojekter og øget specialisering.
Du får det overordnede ansvar for virksomhedens samlede tekniske afdeling bestående af tre enheder: standardproduktudvikling, kundetilpasning og specialdesign (customized engineering). Teamet tæller 11 medarbejdere fordelt på Danmark og Slovakiet. R&D Manager indgår i virksomhedens ledergruppe med direkte reference til CEO. Du bliver ansvarlig for porteføljestyring, hvor en vigtig opgave bliver at professionalisere processer og styrke helhedssynet i projekterne – særligt i de kundetilpassede løsninger.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
• Lede og udvikle det samlede tekniske team.
• Optimere processer og metoder samt styrke ejerskabet i projekterne.
• Styrke porteføljestyring, dokumentation og standardisering i samarbejde med både salg og produktion.
• Bidrage til standardisering, digitalisering og produktplatform.
• Udarbejde årlige ”must win battles” for R&D ud fra virksomhedens overordnede strategi.
Teknisk funderet leder med blik for forretning
Du har en teknisk uddannelsesbaggrund som maskiningeniør, maskintekniker eller lignende og solid erfaring inden for udvikling af metalkonstruktioner. Du har erfaring med CAD (gerne Inventor), og du har ledelseserfaring, enten fra personaleledelse eller som projektleder. Du er en tydelig kommunikator, der kan motivere og strukturere, og du trives i en organisation med stærk faglighed og korte beslutningsveje. Har du desuden flair for købmandskab og lyst til at sætte retning i en organisation i udvikling, vil du få stor mulighed for at præge både team og proces.
Stillingen som R&D Manager er en central rolle i en specialiseret, international virksomhed med høje professionelle standarder og en stærk markedsposition. Her får du mulighed for at arbejde både strategisk og operationelt i en virksomhed præget af ordentlighed, udviklingsfokus og høje ambitioner.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Simone Svenningsen på telefon +45 2616 3704.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her