Revenu
Revenu Registret Revisionsanpartsselskab er et værdibaseret revisionsselskab med ca. 45 yngre og erfarne medarbejdere, som alle ønsker at gøre en forskel for og være i øjenhøjde med kunderne i SMV-segmentet.
Revenu er en del af SAGRO-koncernen, hvilket giver adgang til et stærkt fagligt netværk og en bred rådgivningsplatform med dybe kompetencer inden for bl.a. økonomi, skat og forretningsudvikling.
Det hele menneske er i centrum, og medarbejderne skal have en fantastisk hverdag, hvor man løbende udvikler sig og dygtiggør hinanden, både personligt og fagligt.
Læs mere på: www.revenu.dk
Revenu er en del af SAGRO-koncernen, hvilket giver adgang til et stærkt fagligt netværk og en bred rådgivningsplatform med dybe kompetencer inden for bl.a. økonomi, skat og forretningsudvikling.
Det hele menneske er i centrum, og medarbejderne skal have en fantastisk hverdag, hvor man løbende udvikler sig og dygtiggør hinanden, både personligt og fagligt.
Læs mere på: www.revenu.dk
Statsautoriseret revisor (SR)
Med ledelsesansvar og strategisk indflydelse
Med reference til den administrerende direktør får du en central rolle i den fortsatte udvikling af Revenu. Du bliver en del af et mindre og uformelt ledelsesteam og får både fagligt ansvar og mulighed for at præge forretningens retning.Rollen er bred og kombinerer klassiske revisionsopgaver med kundevendt rådgivning, projektledelse og deltagelse i strategiske initiativer. Du får ansvaret for en portefølje af kunder, hvor du både fungerer som underskrivende revisor og som betroet rådgiver. Samtidig vil du spille en aktiv rolle i udviklingen af organisationen og bidrage til at styrke det faglige niveau på tværs af forretningen.
Du fungerer naturligt som fagligt omdrejningspunkt og sparringspartner for kolleger og er med til at udvikle både medarbejdere og opgaveløsning. I rollen vil du også arbejde med mere komplekse problemstillinger hos kunderne, herunder f.eks. generationsskifter og andre rådgivningsopgaver.
Som en del af SAGRO-koncernen får du adgang til et stærkt fagligt netværk og en bred kundebase, hvilket giver gode muligheder for sparring og udvikling – både fagligt og forretningsmæssigt.
Faglig profil og forretningsmæssig forståelse
Du er statsautoriseret revisor – alternativt cand.merc.aud. og tæt på at færdiggøre SR-uddannelsen. Du har erfaring med revision og rådgivning af virksomheder i SMV-segmentet og er vant til at arbejde tæt sammen med kunderne.
Du trives i en rolle, hvor du både har fagligt ansvar og kundekontakt, og hvor du får mulighed for at påvirke udviklingen af forretningen. Samtidig har du en struktureret tilgang til opgavestyring og evner at skabe overblik og fremdrift i dine opgaver.
Som person er du samarbejdsorienteret, tillidsskabende og motiveres af at gøre en forskel for både kunder og kolleger. Du bidrager aktivt til fællesskabet og trives i en organisation med en uformel tone og et fladt hierarki.
En rolle med indflydelse og fleksible rammer
Hos Revenu ansættes mennesker med meninger, holdninger og noget på hjerte. Selvfølgelig er fagligheden en nødvendighed, men som SR er der ingen grund til at sætte flere spørgsmålstegn ved fagligheden.
Revenu kan tilbyde dig en unik stilling, der på flere punkter kan skræddersys til dig og dine behov. Du tilbydes en fornuftig lønpakke, og hos Revenu er der fokus på, at balancen i livet er det vigtigste på den lange bane.
Arbejdssted kan være i Herning, Billund, Rødding eller Esbjerg.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Kjærgaard Grüner på tlf. 4412 2016.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her