Kommerciel Direktør

SEF
Svendborg

SEF

SEF er en fondsejet energikoncern med base i Svendborg og ca. 180 medarbejdere. Koncernens fornemste opgave er at levere rationel anvendelse af energi, så klimaforandringer forebygges.  
Koncernen driver en bred forretning inden for bl.a. energihandel, varmeforsyning, fibernet, ladeløsninger og installationsydelser og har en stærk lokal forankring på Sydfyn. 

Kommerciel Direktør

Vil du stå i spidsen for en kommerciel transformation – og sætte retningen for en energikoncerns fremtidige vækst?

SEF (Sydfyns Elforsyning) søger en kommerciel direktør, der kan drive udviklingen fra en historisk stærk B2C-forretning til en mere balanceret og vækstorienteret B2B-position. Det er en central ledelsesrolle med reel indflydelse på virksomhedens fremtidige retning.

Som kommerciel direktør får du det overordnede ansvar for SEFs samlede kommercielle indsatser og får reference til den administrerende direktør.

Du får en nøglerolle i at:
  • Udvikle og implementere en klar B2B-strategi 
  • Fortsætte den organiske udvikling af B2C-forretningen 
  • Identificere og modne nye forretningsmuligheder på tværs af koncernen
  • Udvikle og implementere leveranceorganisationen med tekniske kompetencer i de kommercielle selskaber
  • Styrke relationer til erhvervskunder, partnere og øvrige interessenter
  • Udvikle og løfte salgsorganisationen mod en mere proaktiv og markedsorienteret tilgang
  • Sikre sammenhæng mellem strategi, indsatser og kommercielle resultater
  • Skabe større koordinering på tværs af koncernens kommercielle aktiviteter 
Alt sammen i overensstemmelse med fondens formål, der ud over at drive en sund forretning også handler om at tage et udvidet samfundsansvar, om at tage den grønne omstilling særligt alvorligt og om at skabe en god arbejdsplads – i daglig tale de 4 bundlinjer.

Du får direkte ledelsesansvar for centrale funktioner som marketing, kundeservice og salg og skal samtidig arbejde på tværs af koncernens selskaber.

Vi søger en kommerciel leder med dokumenteret erfaring i at skabe forretning – ikke blot drifte den.
Du har derfor solid erfaring med at opbygge eller transformere B2B-salg i – eller tæt på – komplekse og gerne regulerede markeder (fx energi, forsyning, tele eller tekniske løsninger). Derudover har du stærk forretningsforståelse og kan omsætte strategi til konkrete resultater. Du har erfaring med at udvikle og løfte en kommerciel forretning inklusiv den tekniske leveranceorganisation i en verden med mange interessenter og partnerskaber. Din uddannelsesmæssige baggrund er nok på kandidatniveau – teknisk eller kommerciel.

Som menneske er du kommercielt skarp og resultatorienteret og god til at se nye muligheder. Du evner at være både pragmatisk og handlekraftig og dygtig til at skabe relationer i en organisation og omverden med mange interessenter. Din ledelsesstil er teamorienteret og udviklende og harmonerer med koncernens ledelseskoncept der hedder: ’Vi vil være bedre til at passe på hinanden’.

Du får så til gengæld en central rolle i en virksomhed med stærke værdier, lokal forankring og et klart samfundsmæssigt formål. Der er en unik mulighed for at sætte et markant kommercielt aftryk i en organisation med høj trivsel og stærkt sammenhold i en fondsejet struktur med mulighed for langsigtet værdiskabelse og tilsvarende stærkt fokus på bæredygtig udvikling.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Kjærgaard Grüner på +45 4412 2016. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger