PTA-medarbejder

AVK Tooling A/S
Sæby

AVK Tooling A/S

AVK Tooling A/S fremstiller bearbejdede komponenter i stål, støbegods, aluminium og bronze. Virksomheden, hvis historie går helt tilbage til 1915, er via et avanceret produktionsapparat og en konstant innovativ udvikling i stand til at tilbyde avancerede løsninger til markedet i højeste kvalitet og med høj leveringssikkerhed.

AVK Tooling har udviklet sig til at være en de mest anerkendte underleverandører til bl.a. vindmølleindustrien, automobilindustrien og hele den maritime sektor.

Virksomheden har 80 medarbejdere i Sæby og et produktionsselskab i Polen med 60 medarbejdere samt 75 medarbejdere hos Frese Metal- og Stålstøberi. AVK Tooling omsætter for et trecifret millionbeløb årligt og genererer en flot bundlinje, samtidig med at der investeres massivt i kompetenceudvikling, maskiner, robotter og digitalisering.

Læs mere på www.avktooling.dk

PTA-medarbejder

til en af Nordjyllands førende produktionsvirksomheder

Med reference til Produktionschefen bliver du en af to PTA-medarbejdere i en produktionsafdeling på knap 50 medarbejdere i Sæby. Dit ansvar bliver at sikre, at produktionen og maskinerne kører problemfrit, herunder løbende udvikling og optimering af processerne. Det forventes, at fordelingen af arbejdstiden cirka er 80% på kontoret og 20% i produktionen.

Dine primære opgaver bliver:
  • Udarbejde CNC-programmer til nye emner og løbende optimering heraf
  • Ændre eksisterende maskiner, herunder optimering af CNC-programmer og optimere processerne omkring maskinen
  • Tæt samarbejde med Salg og Kvalitet
  • Agere sparringspartner for Opstillere
  • Indkøre og programmere nye maskiner
  • Drive diverse udviklingsprojekter omkring optimering af bearbejdningsopgaver
  • Deltage i tilbudsgivning – primært ved at beregne produktionstider
  • Indkøb af nye maskiner/udstyr

CNC-programmering og optimering af produktion
Du har en relevant teknisk uddannelse (f.eks. industritekniker, produktionsteknolog eller maskintekniker), men det er erfaringen samt de rette personlige egenskaber, der vægter højest. Du har erfaring fra en produktionsvirksomhed og i denne kontekst arbejdet med dokumentation, risikovurdering, procesbeskrivelser og overordnet indkøring af udstyr. Dette kan også være jobbet for den erfarne industritekniker, der er skarp til CNC-programmering inden for bearbejdning, og som gerne vil arbejde mere dedikeret med PTA-opgaver.

Du trives i en virksomhed med højt tempo og et uformelt miljø
Det er væsentligt, at du har gode samarbejds- og koordineringsevner og møder folk i øjenhøjde.  Du er handlekraftig og trives i en dynamisk virksomhed, der på alle områder har ambitioner om løbende forbedringer, så man står stærkt på markedet.

Indflydelse på produktionen i en virksomhed, som investerer i fortsat udvikling
AVK Tooling vækster, og ejerskabet bakker op om løbende investeringer i nyt udstyr og forbedringer. Du tilbydes en stilling, hvor du får stor indflydelse på produktionens drift og udvikling – dette på en moderne fabrik, som er blandt de bedste i Danmark i sin branche.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Casper Olesen på tlf. 2256 1215.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger