Erfaren projektleder til anlægsprojekter

Klingenberg A/S
Karlslunde

Klingenberg A/S

Klingenberg A/S er en dansk privatejet virksomhed beliggende i Karlslunde. Med opstart i 1939 har Klingenberg en lang historie bag sig og har siden 2011 specialiseret sig inden for fire områder: jord, kloak, beton og anlæg. Med en organisation på i alt ca. 40 medarbejdere har Klingenberg præsteret en stærk og sund vækst i de senere år og har således været Gazelle-virksomhed to gange.

Virksomheden er baseret på stærke værdier: overskud og udvikling, kvalitet til tiden og ordentlighed. Disse værdier, sammenholdt med en kultur, som bærer præg af at være en familievirksomhed med en god blanding af forretningssans, tilfredse kunder og korte beslutningsveje, danner en god baggrund for succes.

Læs mere  her
 

Erfaren projektleder til anlægsprojekter

Vil du bringe din erfaring i spil og være tæt på beslutningerne? 

Du bliver det overordnede bindeled og ”den røde tråd” i projektet fra opstart til aflevering.  Der er tale om en nøglerolle i virksomheden med reference til direktøren og med stor frihed under ansvar.  I denne rolle får du lov til at bruge din erfaring og din energi på den helt rigtige måde. 

Væsentligste ansvarsområder/nøgleopgaver:

  • Du leder og koordinerer samtlige aktører i projektet, både på byggepladsen og på kontoret, og får således en central rolle i virksomheden. 
  • Dit ansvar vil være at sikre professionel projektstyring, hvor økonomi, kvalitet og tidsplaner overholdes, samtidig med at kunden er og bliver tilfreds. 
  • Du sikrer tilfredse bygherrer og kunder og er opmærksom på mersalg, både i form af ekstraarbejde og nye opgaver.
  • Du evner at arbejde gennem en entrepriseleder, der har det daglige ansvar på byggepladsen.
  • Du leverer projekter til tiden, inden for budgettet og med høj kvalitet, med opnåelse af kalkuleret overskud og tilfredse kunder. 
  • Du opbygger stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere, som ser dig som en professionel sparringspartner.
  • Du bidrager positivt til teamets udvikling og sikrer et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.  

Hvad kommer du med?

Du skal komme med en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, konstruktør, kloakmester eller lignende – og vigtigst af alt: solid erfaring fra en lignende rolle i anlægsbranchen.  Du har god forretningsforståelse og entreprenørånd, begår dig fint digitalt og har lyst og evne til at få ting til at lykkes.

På den personlige side tager du ejerskab for opgaverne med ordentlighed og gå-på-mod med en positiv og løsningsorienteret attitude. Du trives i et dynamisk miljø og bliver motiveret af at opnå resultater sammen med teamet. Du skaber overblik og struktur – og har evnen til at simplificere opgaverne.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lasse Witte Kamstrup på telefon 6165 9987.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. 




 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger