Tilbudsberegner til succesfuld virksomhed i byggebranchen

DS Flexhal
Hobro, Aarhus eller Roskilde

DS Flexhal

Som totalentreprenør udfører DS Flexhal alle former for erhvervsbyggeri. Specielt har firmaet gennem årene udviklet en særlig kompetence inden for store, fleksible lager- og logistikbygninger i beton og stål. Virksomheden beskæftiger ca. 90 medarbejdere og forventer en omsætning på over DKK 2 mia. i næste regnskabsår.

DS Flexhal er en succesrig projekt- og procesorienteret organisation, hvor omdrejningspunktet er et team af engagerede og erfarne medarbejdere, som har kompetencer i gennemførelse af alle byggeriets faser – fra ideudvikling, projektering, dimensionering og prissætning til styring af økonomien og byggeprocessen ved en effektiv og professionel projektledelse.

DS Flexhal skaber alternative og innovative byggeløsninger af høj kvalitet – både teknisk, funktionelt og økonomisk – og altid med kundens behov i centrum.

DS Flexhal er en del af DS Gruppen, en af Nordens førende koncerner inden for byggerier i stål og beton. I foråret 2022 blev DS Gruppen solgt til det tyske firma GOLDBECK GmbH, en familieejet, førende bygge- og servicevirksomhed i Europa med 12.000 ansatte. DS Flexhal hviler derfor på et solidt økonomisk fundament og har hurtig og effektiv adgang til koncernproducerede byggeelementer som stålkonstruktioner, betonelementer og stålprofiler til facade og tag.

DS Flexhal har hovedsæde i Hobro og kontorer i Aarhus, Roskilde og Göteborg.

Se nogle af DS Flexhals projekter her: http://www.ds-flexhal.dk/da-dk/referencer

Tilbudsberegner til succesfuld virksomhed i byggebranchen

DS Flexhal søger en tilbudsberegner, hvor du bliver en central del af arbejdet med totalentrepriser inden for logistik- og erhvervsbyggeri. Du får en nøgleposition i en afdeling med bred berøringsflade internt og med gode samarbejder til bygherre og underentreprenører.

Som en del af et stærkt tilbudsteam med 5 dygtige kollegaer, bliver du ansvarlig for tilbudsberegning fra udbud til endeligt tilbud og bidrager aktivt til at forme løsningerne i en virksomhed, der er kendt for kvalitet og ordentlighed.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a. at:

  • Udarbejde præcise kalkulationer på totalentrepriseprojekter.
  • Granske udbudsmateriale og identificere risici, krav og grænseflader.
  • Være nysgerrig og tænke optimale byggetekniske løsninger.
  • Lave kalkulationer på tværs af fagområder.
  • Indhente, vurdere og forhandle priser med underentreprenører og leverandører.
  • Bidrage til projektudvikling og alternative løsninger, der optimerer økonomi og udførelse.
  • Deltage i projektoverdragelse og evalueringsmøder, så læring føres videre til næste tilbud.


Hos DS Flexhal arbejder man tæt sammen på tværs af afdelinger, har egen tegnestue, ingeniører og statikere, hvilket skaber agilitet i processen og mulighed for hurtigt at finde de bedste løsninger.

Nysgerrighed, købmandskab og mod til at udfordre
Du har en relevant byggeteknisk uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende – gerne suppleret med praktisk erfaring fra byggepladsen.

Du har flere års erfaring med kalkulation/tilbud og trives med at arbejde i dybden på tværs af fag. Måske sidder du i en lignede stilling, alternativt er du udførende projektleder med ønske om at komme mere på kontoret.

Du er nysgerrig, tør stille spørgsmål og har mod på at udfordre udbudsmateriale og løsninger, så DS Flexhal kan udarbejde det optimale tilbud. Du arbejder struktureret, kan holde overblik over flere sager ad gangen og er kendt for at overholde deadlines.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er bosiddende, så du kan være synlig på kontoret i enten Roskilde, Hobro eller Aarhus.

Du tilbydes en nøglerolle hos DS Flexhal med stor indflydelse på projekternes løsninger og økonomi. Du bliver en del af en tilbudsafdeling med høj faglighed, uformel kultur og tæt sparring på tværs af organisationen.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Majbrit Andersen på 2628 3821.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger