Hansen Toft A/S
Hos Hansen Toft arbejder vi med mennesker – både når vi rekrutterer direktører til danske virksomheder, og når vi skaber en hverdag, hvor vores egne kolleger trives.
Siden vi blev etableret i 2001, har vi løbende udviklet os og i dag opnået en stærk position som en af Danmarks mest anerkendte virksomheder inden for Executive Search.
Vi er mere end 45 kolleger fordelt i Aarhus, Kolding og København – og i sommeren 2024 flyttede vi ind i nye, lækre lokaler i Hellerup.
2025 er et år med fart på. Vi har budt flere nye kolleger velkommen og har en klar strategi for de kommende år: Vi vil fortsætte med at vokse, udvikle os og have det sjovt, mens vi gør det.
Læs mere på www.hansentoft.dk
Siden vi blev etableret i 2001, har vi løbende udviklet os og i dag opnået en stærk position som en af Danmarks mest anerkendte virksomheder inden for Executive Search.
Vi er mere end 45 kolleger fordelt i Aarhus, Kolding og København – og i sommeren 2024 flyttede vi ind i nye, lækre lokaler i Hellerup.
2025 er et år med fart på. Vi har budt flere nye kolleger velkommen og har en klar strategi for de kommende år: Vi vil fortsætte med at vokse, udvikle os og have det sjovt, mens vi gør det.
Læs mere på www.hansentoft.dk
Projektkoordinator (deltid) – der får rekrutteringsprocesser til at spille
Du kender måske typen - den, der har styr på processerne, holder overblikket, når planerne ændrer sig, og får kolleger til at trække vejret lidt roligere, fordi de ved, der er styr på det.Hos Hansen Toft er det en nøglefunktion i hverdagen, hvor du som koordinator er med til at skabe flow og kvalitet i hele vores arbejde med Executive Search.
Kan du genkende dig selv i det?
Så leder vi efter dig – en projektkoordinator, der spiller en vigtig rolle i vores daglige samarbejde med kunder, kandidater og kolleger. En, der trives med at få rekrutteringsprocesser til at flyde, hvad enten det drejer sig om at sikre kvaliteten i vores skriftlige materiale eller få møderne til at klappe. En, der møder folk med et smil, spreder god energi og tager ansvar.
Kort sagt: Du er den, der får hverdagen til at hænge sammen.
Og her er lidt af det, du får fingrene i:
- Sikre effektiv og positiv kommunikation i vores processer - både internt og eksternt
- Kvalitetstjekke dokumenter på både dansk og engelsk, både med et kritisk blik på indholdet, men også så vi undgår dumme slåfjel
- Udarbejde tidsplaner og kalenderstyre i samarbejde med (travle) konsulenter og (endnu travlere) kunder
- Indkalde kandidater til jobsamtale og andre møder undervejs i rekrutteringsprocessen
- Hjælpe til ved frokostarrangementer
- Tage rigtig godt imod kunder, kandidater, leverandører og andre gæster i huset, så de bliver mødt med et smil og føler sig godt tilpas
- Tage medansvar for den daglige drift af kontoret
Du får et tæt samarbejde med vores konsulenter og det øvrige koordinator-team, bestående af 5 koordinatorer, og du bliver en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og har en oprigtig interesse i at lykkes – sammen.
Du er vant til at arbejde i en rolle, hvor du har haft tæt kontakt til kunder, og hvor der er fokus på kvalitet. Du har måske en baggrund inden for kommunikation, administration eller service, men det vigtigste for os er din personlighed og hvordan du går til opgaverne. Du har styr på dine ting, bevarer roen, når tempoet stiger, og trives med at skabe struktur og overblik i en travl hverdag.
Du bringer struktur til en hektisk hverdag
Du har et naturligt blik for mennesker og en positiv tilgang til samarbejde. Du smiler, selv når mødelokalet er dobbeltbooket, og du er den, der finder løsningerne, så tingene alligevel lykkes. Du er serviceminded, men du tør også udfordre, hvis en konsulent skal holdes til ilden.
Du er skarp i Word og Outlook og trives med at finde vej i IT-systemer og funktioner. Og du deler gerne din viden, når andre har brug for en hjælpende hånd.
Vil du være en del af Danmarks førende rekrutteringsvirksomhed?
Du bliver en afgørende del af Hansen Toft, når din knivskarpe daglige koordinering og løsningsorienterede tilgang får enderne til at mødes, så workflows for konsulenterne optimeres, og så kunder og kandidater går smilende fra deres møde med Hansen Toft.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor præstation og trivsel går hånd i hånd.
Vi fejrer hinandens succeser, holder hyggelige torsdagsarrangementer på tagterrassen og værner om en kultur, hvor det er trygt at udvikle sig og blive udfordret. Du bliver en del af et team på tværs af Aarhus, Kolding og København – og vi hjælper dig selvfølgelig godt ind i rollen, så du hurtigt føler dig hjemme.
Praktisk
Stillingen er på ca. 32 timer om ugen. Du bliver en del af kontoret i Hellerup, hvor du sammen med en kollega sikrer bemandingen i tidsrummet 8.00-16.30 gennem gensidig fleksibilitet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Back Office Manager Mette Juhl Nielsen på tlf. 4412 1787 eller mjn@hansentoft.dk. Bemærk, at Mette holder ferie i uge 42.
Send blot dit CV via formularen herunder – vi glæder os til at høre fra dig.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her
