Administrerende direktør

BoligGruppen
Odense

BoligGruppen

BoligGruppen er en veletableret og lokalt forankret virksomhed med mere end 25 års erfaring inden for investering, udvikling og drift af erhvervsejendomme, primært i Odense og på Fyn. Virksomheden skaber værdi gennem nybyggeri, ombygninger og forædling af eksisterende ejendomme med fokus på kvalitet, bæredygtighed og langsigtede løsninger.

BoligGruppen er kendt for projekter som Tech Town Odense og nu også Telehøjen 1. Virksomheden drives af et engageret team med stærke kompetencer inden for økonomi, projektudvikling og administration. Med to solide ejere og en professionel bestyrelse står BoligGruppen stærkt rustet til fremtidens vækst og udvikling.

Læs mere på: www.boliggruppen.dk

Administrerende direktør

Strategisk og driftsnær ledelse 

Vil du stå i spidsen for en veldrevet og økonomisk stærk virksomhed, der opererer inden for ejendomsbranchen? Her får du muligheden for at tage ansvar for resultater, mennesker og forretning i en organisation, hvor beslutninger træffes tæt på virkeligheden og med et langsigtet perspektiv. BoligGruppen driver investeringer, der gør en forskel.

En rolle med bredde og markant ansvar
Som administrerende direktør hos BoligGruppen får du det overordnede ansvar for virksomhedens drift, organisation og de finansielle resultater. Du sikrer, at selskabet udvikler sig i tråd med strategien og de langsigtede investeringsmål. Rollen spænder bredt – lige fra langsigtede investeringer og strategisk sparring med bestyrelsen til ledelse af et dedikeret team på 10 medarbejdere. Overordnet styring af større projekter og involvering i praktisk opgaveløsning er også en del af rollen.

Du bliver den samlende kraft, der sikrer:
  • Fortsat værdiskabelse i porteføljen.
  • Udvikling gennem nye initiativer.
  • Effektiv risikostyring, kapitalstruktur og økonomirapportering.
  • Stærke relationer til rådgivere, finansielle partnere og lokale interessenter.
  • En organisation, der trives, er motiveret og leverer. 

Kan du skabe resultater med et langsigtet perspektiv?
Du har dokumenteret ledelseserfaring og forstår balancen mellem strategi og drift. Din baggrund kan være byggeteknisk, kommerciel eller finansiel, men vigtigst er, at du har erfaring med investeringer, byggeprojekter eller beslægtede områder. Du trives med at tage beslutninger, der både kræver analytisk sans og praktisk handlekraft.

Vi ser gerne, at du:
  • Har P/L-ansvar og solid økonomiforståelse.
  • Kan navigere i komplekse projekter og sikre positiv resultatskabelse.
  • Kan vurdere forretningspotentialer/bygge en business case.
  • Er god til at udvikle langvarige, professionelle relationer og trives i dialogen med investorer, banker og samarbejdspartnere.
  • Har en tydelig ledelsesstil og evnen til at udvikle mennesker og organisationen.
Arbejdsstedet er på Fyn, og du forventes at have din daglige gang i området.

Driv den fortsatte positive udvikling
Du bliver en central figur i en veldrevet virksomhed med stor beslutningskraft, dygtige medarbejdere og et ambitiøst, men realistisk vækstspor. Her er der ikke behov for hurtige løsninger, men derimod en leder, der kan se det lange perspektiv og skabe resultater gennem mennesker, struktur og økonomisk tæft. 

BoligGruppen har en stærk identitet, som har givet basis for den gode resultatskabelse gennem årene. Tydelige værdier og en veldefineret strategi skaber rammerne for fortsat succes.





Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen tlf. +45 2931 2465.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger