Actus A/S
Investment & Asset Manager
Vil du identificere og eksekvere udviklingsprojekter på erhvervsejendomme og bistå ledelsen i transaktionsprocesser?
Actus A/S er en økonomisk stærk og udviklingsorienteret virksomhed, der i dag forvalter ca. 70 ejendomsselskaber med en samlet balance på ca. 4 mia. dkr. Actus’ organisation er støt voksende, og ejerne ser lyst på fremtiden. Derfor ønsker man i en nyoprettet stilling at ansætte en Investment & Asset Manager, der deltager i den løbende optimering af virksomhedens ejendomsportefølje i tæt samarbejde med ledelsen.
Som Investment & Asset Manager vil du med reference til investeringsdirektøren få en central rolle i virksomhedens fremtidige strategi og dine nøgleopgaver vil bl.a. være:
- Asset Management - målrettede beslutninger om renoveringer, værdiskabende forbedringer og optimering af lejekontrakter.
- Analyse og vurdering af potentielle nye investeringer, herunder ansvarlig for dele af due diligence-processen (økonomisk, juridisk og teknisk vurdering af ejendomme)
- Forhandling af lejeaftaler med nye og eksisterende erhvervslejere.
- Planlægning og afholdelse af generalforsamlinger samt dialog med investorer i de tildelte ejendomsselskaber.
- Udvikling og implementering af strategier for at optimere værdien på ejendommene.
- Overvåge ejendommenes drift og økonomi (lejeindtægter, driftsomkostninger, vedligehold etc.)
- Kommunikation med lejere, investorer og øvrige stakeholders.
Vi forventer ikke, at du har dyb erfaring med alle opgaver, men at du er motiveret for at sætte dig ind i de områder, der er nye for dig.
Du har en relevant, finansielt orienteret uddannelse på HD- eller cand.merc.-niveau og nogle års erfaring med asset og investment management inden for ejendomsbranchen. Du har også gerne deltaget formelt i due diligence-processer (økonomisk, juridisk og teknisk vurdering af ejendomme) og erfaring med ejendomskøbs- og salgsprocesser, herunder forhandling.
Det er en dynamisk og handlekraftig organisation, du bliver en del af. Derfor er din succes afhængig af din personlighed og et godt analytisk mindset. Du skal være udadvendt, have et godt humør, være ambitiøs og proaktiv og kunne arbejde selvstændigt. Selskabets investorer forventer positivt og konstruktivt samarbejde på højt kvalitetsmæssigt niveau. Vigtigst er det dog, at du har stærke relationelle evner , da alle resultater i Actus skabes i interaktion med andre, via en god forståelse af mennesker og gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt.
Du tilbydes et selvstændigt, varieret og udfordrende job i en succesrig virksomhed, hvor værdier som ordentlighed, tillid og kvalitet har sikret en solid og attraktiv portefølje af investorer og et arbejdsmiljø med fokus på både performance, sociale events og højt humør.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf. 2931 2465.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her
