Indkøbschef

VTI A/S
Vinderup

VTI A/S

VTI er en af Europas førende limtræsproducenter og har en historie, der går flere end 40 år tilbage, og kan i 2026 fejre sit 50-års jubilæum. VTI leverer til møbel- og vinduesindustrien samt DIY-markedet. VTI er langt mere end produktion af limtræ. Det er en fortælling om en stolt, lokalforankret virksomhed med et internationalt udsyn og bundsolide værdier. VTI blev stiftet af Flemming Nielsen i 1976 og er i dag en del af MIFA Gruppen. VTI beskæftiger over 150 medarbejdere totalt, fordelt med cirka 115 medarbejdere i Vinderup og 45 medarbejdere i Rezekne i Letland. Virksomheden forbruger hvert år mere end 120.000 m3 råtræ.

Læs mere på www.vti.dk

Indkøbschef

Ansvar for råvarer, leverandørstrategi og bæredygtige indkøb 
Med reference til CEO får du en helt afgørende position i virksomheden med ansvaret for både den strategiske og operationelle indkøbsfunktion på tværs af de to produktionsenheder i Danmark og Letland. 

Sætte retningen for indkøb og optimere totaløkonomien i forsyningskæden
Råvarer står for den klart største andel af forbruget i VTI, og din vigtigste opgave bliver derfor at sætte den fremadrettede retning for indkøb, som skal optimere totaløkonomien og sikre forsyningskæden. Dette omfatter både indkøb af råtræ, produktionsrelaterede materialer og logistikleverandører.

Herudover er der en række andre nøgleopgaver:
  • Udvikle og implementere indkøbsstrategier i tæt samarbejde med den øverste ledelse.
  • Drive kvartalsvise forhandlinger og kontraktstyring med både nationale og internationale leverandører.
  • Udvikle leverandørporteføljen med fokus på kvalitet, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
  • Planlægge og gennemføre strukturerede udbudsprocesser for valg og forhandling med logistikleverandører.
  • Være på forkant med trends og orientere dig om makropolitiske begivenheder, som har indflydelse på udbud, pris og andre kritiske faktorer. 
  • Øge graden af lokal sourcing i Baltikum i takt med virksomhedens udvikling.
  • Følge op på budgetter, priser og KPI’er samt sikre transparens i indkøbsdata.
  • Sikre dokumentation og sporbarhed på certificeret træ (FSC®, PEFC™, EUDR med flere).

Solid erfaring med strategisk indkøb – og gerne forståelse for råtræ 
Din erfaring er centreret omkring strategisk og operationelt indkøb af råvarer – optimalt fra træindustrien, alternativt byggeri eller produktionsvirksomheder. Du har erfaring med leverandørstyring og international sourcing i en kontekst, som har været bundet op på forecast, råvaretrends, tilgængelighed, kursudvikling og risikoaspekt.   Du har kendskab til certificeringer og dokumentationskrav – og ideelt en solid forståelse for råtræ og savværksbranchen. 

Som person evner du at opbygge og vedligeholde stærke relationer, men samtidig agere som dygtig og skarp forhandler i samme kontekst. Du arbejder struktureret og analytisk med fokus på totaløkonomi. Du er selvkørende og løsningsorienteret samt har en interesse for bæredygtighed.

Værdidrevet fællesskab med fokus på kvalitet og bæredygtighed
Du tilbydes en rolle, som er en af de mest kritiske i virksomheden for den fremadrettede succes.  Du får et tæt samarbejde med øverste ledergruppe og bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og korte beslutningsveje. VTI er en velkonsolideret virksomhed og vækstmulighederne for limtræ er rigtig gode – og med internationale perspektiver. 




Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. 


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger