Vinderup Træindustri A/S
Vinderup Træindustri A/S (VTI) er en af Europas førende limtræsproducenter og har en historie, der går flere end 40 år tilbage, og kan i 2026 fejre sit 50-års jubilæum. VTI leverer til møbel- og vinduesindustrien samt DIY-markedet. VTI er langt mere end produktion af limtræ. Det er en fortælling om en stolt, lokalforankret virksomhed med et internationalt udsyn og bundsolide værdier. VTI blev stiftet af Flemming Nielsen i 1976 og er i dag en del af MIFA Gruppen. VTI beskæftiger over 150 medarbejdere totalt, fordelt med cirka 115 medarbejdere i Vinderup og 45 medarbejdere i Rezekne i Letland. Virksomheden forbruger hvert år mere end 120.000 m3 råtræ.
Læs mere på www.vti.dk
Læs mere på www.vti.dk
COO
Udvikling, effektivisering og sammenhæng på tværs af fabrikkerMed reference til CEO bliver du en del af den øverste ledergruppe i VTI og medansvarlig for virksomhedens fremadrettede udvikling og strategiske retning.
Du får det overordnede ansvar for hele Operations-området med +120 medarbejdere, som omfatter hele den samlede supply chain og driften af de to fabrikker i hhv. Vinderup og Letland.
Optimere og udvikle hele supply chain for at klargøre til vækst
Din vigtigste opgave bliver at drive og implementere en række initiativer, som skal optimere og udvikle hele setuppet i supply chain, herunder LEAN, procesforbedringer, digitalisering, flow-analyser, mm.
Herudover er der en række andre nøgleopgaver:
- Tæt og løbende dialog med CEO, CFO og resten af øverste ledergruppe om strategisk retning og eksekvering.
- Være en synlig og motiverende leder for den samlede operationelle organisation.
- Sikre lavest mulige omkostninger og optimal fordeling af produktionen mellem lokationerne.
- Prioritere og gennemføre investeringer i udstyr og kapacitet.
- Opbygge og forankre strukturer for kvalitet, forebyggende vedligehold og standardisering.
Solid produktionserfaring og stærk leder, som kan skabe følgeskab
Din erfaring er centreret omkring ledelse af produktion og/eller supply chain i en international kontekst – og gerne i industrien. Du har erfaring med at være en del af en virksomheds ledergruppe, hvor du både skal tænke strategisk og handle operationelt. Du arbejder med LEAN, procesoptimering og performance management og benytter dataanalyse i produktionsøjemed. Det er mest oplagt, at din erfaring kommer fra volumen- og lavmarginproduktion.
Som leder formår du at skabe følgeskab, du har kulturel forståelse og ved, hvordan man navigerer i forhold til distanceledelse. Du arbejder selvstændigt og er selvmotiverende. Du trives i et miljø med højt tempo, mange interessenter og stor kompleksitet.
Værdidrevet fællesskab med fokus på kvalitet og bæredygtighed
Du tilbydes en central rolle i virksomheden med stort ansvar og reel indflydelse. Du bliver omdrejningspunktet for at sikre, at VTI’s drift og forsyningskæde fungerer effektivt, fremtidssikret og med fokus på kvalitet, samarbejde og skalerbarhed. Du får mulighed for at gøre en synlig forskel fra begyndelsen og for at se effekterne heraf — på den måde kan du hurtigt få sat dit eget synlige aftryk på virksomheden.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her
