Servicechef – teknisk serviceafdeling

Anonym virksomhed
København

Anonym virksomhed

Virksomheden er en større, landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner med fokus på byggeri, industri og infrastruktur. Historisk har den altid leveret gode resultater og en god vækst, og den har et stærkt og anerkendt navn i branchen.

Servicechef – teknisk serviceafdeling

Vil du have ansvaret for en stabil afdeling med et solidt kundegrundlag, og vil du have ledelse af ledere? virksomheden har en klar ambition om vækst i serviceforretningen, og du finder en stærk kultur, hvor drift og udvikling går hånd i hånd.

Ledelse, udvikling og økonomistyring
Du bliver fuldt P&L-ansvarlig for serviceafdelingen, der består af fem serviceledere, en koordinator og 40-50 servicemontører. Din opgave bliver at skabe vækst i forretningen med udgangspunkt i de solide service- og rammeaftaler, som allerede findes. Du sikrer desuden synergieffekter og værdi på tværs af organisationen gennem nærværende ledelse. Dine nøgleopgaver omfatter bl.a.:

  • Ledelse og udvikling af teamet. Herunder støtte medarbejderne dagligt for at forbedre deres kompetencer.
  • Afholde individuelle statusmøder med servicelederne med fokus på trivsel og opfølgning på KPI’er.
  • Deltage aktivt i tilbudsprocesser, herunder vurdering og godkendelse.
  • Sikre, at alle opgaver og projekter udføres med høj kvalitet og i overensstemmelse med gældende standarder og best practices.
  • Være ambassadør (gå forrest) i forhold til det tværgående samarbejde (internt stakeholder management) samt den gode kunderelation baseret på ordentlighed.

Gode lederegenskaber og forretningsforståelse
Du har erfaring som leder for en teknisk serviceforretning, rettet mod professionelle kunder. Du er lykkedes med at skabe vækst, kundetilfredshed og medarbejdertrivsel, og du har erfaring med rammeaftaler og mindre projekter. Helt ideelt har du selv en håndværksteknisk baggrund, men det er ikke et ubetinget krav, hvis du er en god leder, er god til at skabe forretning og har en vis teknisk forståelse.

Som person har du en moderne ledelsesstil, der er motiverende og støttende frem for autoritær. Du har en anerkendende tilgang, hvor du værdsætter medarbejdernes bidrag, og du kan bevare roen under pres. Samtidig forstår du vigtigheden af humor og godt humør i forhold til at skabe en positiv arbejdskultur.

Job med udviklingsmuligheder i en stærkt præsterende virksomhed
I denne rolle træder du ind i en veletableret og sund økonomisk virksomhed, hvor fokus ligger på proaktiv udvikling frem for at ”slukke brande”. Du får ledelsesansvar for 6 funktionærer og 40-50 servicemontører, og du vil spille en aktiv rolle i at skabe positiv udvikling internt såvel som eksternt fra en allerede meget velfungerende platform.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lasse Witte Kamstrup på telefon 6165 9987.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger