Regnskabschef til Troldtekt

Troldtekt A/S
Tranbjerg

Troldtekt A/S

Troldtekt A/S er en solid virksomhed i kraftig international vækst, der siden 1935 har produceret lydabsorberende akustikplader til lofter og vægge. Disse systemløsninger sikrer en god rumakustik og et sundt indeklima. Desuden er Troldtekt et 100% naturprodukt.

Troldtekt er dominerende på det danske marked med en høj markedsandel og har altid haft sorte tal på bundlinjen. Dette har blandt andet ført til, at Troldtekt i maj blev opkøbt af irske Kingspan, som har en ekspansiv international opkøbsstrategi. Kingspan har 21.000 ansatte og senest en omsætning på 19 mia. euro, hvorfor der de kommende år forventes en yderligere international vækstrejse for Troldtekt.

Læs mere: https://www.troldtekt.dk/

Regnskabschef til Troldtekt

Forretningsorienteret talknuser med erfaring fra produktionsmiljø

Har du mod på at starte en international karriere i en verdensomspændende koncern ved at påtage dig ansvaret for regnskab og en ny rapporteringsproces i en markedsledende dansketableret produktionsvirksomhed i kraftig vækst?

Troldtekt A/S er i et marked med stort potentiale og er som danskejet familievirksomhed vokset kraftigt gennem årene. Virksomheden er i år blevet købt af den verdensomspændende koncern Kingspan, som vil sætte endnu mere fart på væksten i årene fremover. Kingspan stiller store krav til rapportering, hvorfor økonomiafdelingen skal udvides med en regnskabschef, der formår at indfri koncernens internationale procedurer.

Med reference til økonomi- og IT-direktøren bliver du en del af et team på p.t. fem medarbejdere i økonomifunktionen. Jobbet er meget selvstændigt, og du går forrest i rollen som faglig sparringspartner for kolleger i regnskabsteamet.

Din hovedopgave bliver at udvikle værktøjer og rutiner til løbende driftsøkonomisk opfølgning på alle selskaber i henhold til IFRS og lokal regnskabslov. Du vil få ansvaret for månedsafslutning, årsregnskab, moms og skat, transfer pricing m.v. Samtidig får du medansvar for at videreudvikle de individuelle, faglige og personlige færdigheder i økonomiafdelingen med den praktiske forståelse for revision som anker.

Du har erfaring fra en større produktionsvirksomhed, hvor du har været en central figur i økonomifunktionens regnskabs- og rapporteringsmæssige drift. Din teoretiske baggrund ligger i krydsfeltet mellem revision, regnskab og finansiering. Du har et godt kendskab til NAV eller tilsvarene ERP-system, hvor du har været med til at udvikle styringsværktøjer og optimere processerne samt effektivisere strukturerne.

Din succes afhænger af, at kompetenceniveauet omkring regnskab og rapportering generelt løftes, governance efterleves, og den gældende lovgivning til enhver tid overholdes.

Du er forretningsorienteret, analytisk og kommunikerende. Du kan træffe selvstændige beslutninger uden først at sende dem i udvalg, og du forstår fordelene ved proces- og systemoptimering. Via din analytiske sans og struktur skaber du ro hos andre uden at være kvælende. Du behersker engelsk på forhandlingsniveau, og tysk vil være en fordel.

Du tilbydes en unik mulighed for, i et omskifteligt miljø, at sætte dit præg på en international organisation. Du bliver en naturlig sparringspartner for økonomi- og IT-direktøren og resten af teamet og trives med at have meget ansvar.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Researcher Thomas Mikkelsen på 4166 1730.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger