Pricing Manager – nøglerolle i international vækstvirksomhed

Migatronic
Fjerritslev

Migatronic

Migatronic A/S er stiftet i 1970 og er i dag en af Europas førende producenter af svejsemaskiner med hovedsæde i Fjerritslev, hvor ca. halvdelen af virksomhedens 300 medarbejdere arbejder. Produkterne sælges gennem forhandlere og agenter, men også direkte til slutkunder i Danmark og på internationale markeder.

Virksomheden er velkonsolideret med en solid egenkapital og omsætter årligt for et større trecifret millionbeløb. Virksomheden har 10 salgsdatterselskaber i en række europæiske lande og er markedsleder i Danmark.

Pricing Manager – nøglerolle i international vækstvirksomhed

Ansvarlig for Pricing-området i Migatronic koncernen. Udvikling og eksekvering af et strategisk vigtigt område tæt på topledelsen.

Vores kunde, Migatronic, er inde i en spændende udvikling, og virksomheden ser et godt potentiale i markedet, hvor ambitionerne er at løfte omsætningen og bundlinjen yderligere i de kommende år.

I strategien for 2025 er prisområdet et af de vigtigste områder i koncernen, hvor det bliver centralt at sikre de rigtige prisstrukturer og prissætninger på tværs af markeder. I de seneste 8 måneder har virksomheden med ekstern hjælp fokuseret på konkrete produktområder og markeder og er nu klar til næste skridt i processen.

Forretningsudvikling og stakeholder management
Med reference til CFO og med udgangspunkt fra Business Partnering-afdelingen kommer du til at arbejde tæt sammen med en lang række stakeholders fra topledelsen, landedirektører og salgschefer ude i datterselskaberne til salg, service og product management-teamet for at sikre værdiskabende prisinitiativer på strategisk og operationelt niveau. Du bliver ansvarlig for prisstrategier, overvågning af markeder og konkurrentpriser, ligesom du sikrer de rette listepriser og rabatstrukturer.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du er med til at forme rollen og funktionen. Med afsæt i det eksisterende prisprojekt og dertilhørende roadmap bliver dine nøgleopgaver bl.a. at:
  • Drive prisprojektet videre og implementere prisstrategier og -initiativer
  • Etablere Pricing-funktion i forretningen og over tid udrulle prisprojektet til flere markeder
  • Drive den årlige prisproces, herunder sikre rette værktøjer, analyser og rapportering
  • Supportere forretningen med diverse analyser og generelt beskrive og modellere optimeringsmuligheder, udtænke koncepter og se sammenhænge. Alt sammen med henblik på at sikre profitabel vækst
  • Udarbejde præsentationer og foretage rapportering til topledelsen og Pricing Board
  • Bidrage med værdifuld indsigt og sparring til salgsstrategier og go-to-market-strategier
  • Være den generelle ”go-to-person” på Pricing-området i koncernen
Det bliver afgørende for din succes, at du evner at ”dykke ned i tallene”, men samtidig formår at hæve dig op i helikopteren og formidle resultater og data på en simpel og overskuelig måde.

Analytisk, forretningsstærk og handlekraftig
Du har en videregående erhvervsøkonomisk uddannelse som fx cand.merc., cand.oecon. eller lignende. Du sidder i dag formentlig som Pricing Manager, Pricing Specialist eller måske som Business Controller med priserfaring eller som managementkonsulent indenfor prisområdet. Uanset din rolle har du nogle års erfaring med forretningsanalyser, databehandling, modellering og konceptualisering, herunder udarbejdelse af diverse rapporter og værktøjer. Du har en stærk forretningsforståelse og er vant til at drive projekter i en mellemstor eller større virksomhed. Du er naturligvis superbruger i Excel og har erfaring med BI-systemer. Du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau.

Som person er du en ambitiøs og målrettet holdspiller, der er god til at samarbejde for at løse komplekse opgaver. Du er proaktiv og løsningsorienteret og besidder en struktureret og vedholdende arbejdsform, hvor du evner at komme i mål med dine opgaver. Du har et stort drive og et godt abstraktionsniveau og formår selvstændigt at skabe dine opgaver, ligesom du tager naturligt ejerskab og møder folk i øjenhøjde.

Du får et job med et selvstændigt ansvarsområde med stor indflydelse, hvor du får mulighed for at vokse fagligt såvel som personligt. Du har ambitioner om at udvikle dig yderligere og vokse med virksomheden over årene. Du skal forvente ca. 20 rejsedage årligt rundt i Europa. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Line Thorhauge på 4940 8255.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger