Sales Director

Cortex Technology ApS
Aalborg

Cortex Technology ApS

Cortex Technology blev stiftet i 1986 og har siden udviklet sig til at være blandt de førende producenter af udstyr inden for kryokirurgi og hudanalyse. Det kryokirurgiske udstyr bruges bl.a. til behandling af diverse hudlidelser. Hudanalyseudstyret benyttes bl.a. til forskning, kliniske test samt kunde- og patientvejledning. Virksomheden er netop flyttet i lækre, nyrenoverede lokaler på NOVI i Aalborg og den har 15 medarbejdere. Der er nye faceliftede udgaver af produkter, digital kommunikation og marketing på vej i første halvdel af 2023.

Cortex Technology er ISO 13485 certificeret og flere af produkterne er medicinsk registrerede i Europa, USA og i en lang række lande i Fjernøsten som Japan, Kina, Sydkorea, Australien, m.fl.

Sales Director

Globalt salg af apparater til hudanalyse

Har du erfaring med internationalt salg af capital goods og lyst til at være primus motor i væksten af high-end måleudstyr til hudanalyse, så er denne jobåbning lige noget for dig. Virksomheden er midt i en kraftig vækst og i en professionalisering af salgsfunktionen, og du har derfor stor indflydelse på at påvirke indholdet og dagligdagen. Du får reference til CEO og indgår i salgsteamet.

Du bliver medansvarlig for at udvikle det globale distributørnet inden for produkter til hudanalyse og får en væsentlig rolle i det samlede salgs- og marketingarbejde ud imod markederne og kunderne. Det er et bredt job med mange spændende og forskelligartede opgaver, her i blandt:
  • Udarbejdelse af års-/kvartalsplaner sammen med distributørerne
  • Opfølgning på distributørernes aktivitetsplaner og salgsmål
  • Træning af distributører og key customers i brugen af udstyret
  • Optimering af distributørnetværket og etablering af distributøraftaler på nye markedsvertikaler
  • Lancering af produkter til etablerede distributører og på nye markedssegmenter.
  • Deltagelse på internationale udstillinger
  • Bidrag til udarbejdelse af kravsspecifikation ved udvikling af nyt udstyr
  • Sparing med Marketing omkring messer, materiale, online tiltag, kommerciel lancering af nye produkter m.m.
  • Direkte salg til udvalgte slutkunder
Men vigtigst af alt er, at du får etableret tætte relationer til interessenterne, potentielle kunder og distributører igennem tilstedeværelse, så kendskabet til produkterne, såvel som salget, øges.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men det er et krav, at du har indgående erfaring med internationalt salg af tekniske kapitalvarer igennem distributører og gerne inden for et reguleret område som f.eks. healthcare eller medico. Du er ambitiøs og har en stærk vilje og lyst til at performe. Samtidig skal du være pragmatisk og en teamplayer, der har forståelse for, hvordan tingene fungerer i mindre organisationer. Det er vigtigt, at du er selvkørende, da du får frie rammer og ansvar for din egen hverdag. Du er udadvendt og erfaren i at skabe tætte relationer på tværs af kulturer og arbejder struktureret og målrettet. Da hovedparten af omsætningen er i udlandet, skal du tale og skrive engelsk på højt forhandlingsniveau samt have den fornødne fleksibilitet til at kunne rejse 60-80 dage årligt.

Du får mulighed for at blive en del af en særdeles velkonsolideret virksomhed med store vækstambitioner og en ambitiøs ejerkreds. Din lønpakke vil afspille kravene i stillingen og dine kompetencer.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Christian Elbrønd på telefon 5156 6213.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger