Projekteringsleder

ZÜBLIN A/S
Søborg

ZÜBLIN A/S

ZÜBLIN A/S er en dansk entreprenørvirksomhed med lokalt markedskendskab og international styrke. Vi tilbyder ydelser inden for fundering, anlægsbeton, infrastruktur og nøglefærdigt byggeri af højeste kvalitet.
Et stærkt og engageret team gør forskellen, når vi skal realisere komplekse projekter. Vi har en international arbejdskultur og opnår mere, når vi kombinerer vores styrker, viden, idéer og erfaringer. Ved at arbejde sammen kan vi udføre dét, der ikke er muligt for den enkelte.

Vi er en del af STRABAG, en af de førende europæiske teknologikoncerner i bygge- og anlægsbranchen. Koncernen giver os et stærkt finansielt grundlag at drive forretning på samt mulighed for at trække på international ekspertise fra vores tekniske division. STRABAG koncernen har 75.000 ansatte og en årsomsætning på cirka DKK 120 mia.

ZÜBLIN A/S er en ikke-diskriminerende arbejdsplads, og alle med relevant faglig baggrund opfordres til at søge stillingen, uanset køn, etnisk og national oprindelse, religion eller fysiske og psykiske handicap.

Læs mere på www.zueblin.dk

Projekteringsleder

Har du erfaring som projekteringsleder indenfor kontor- og boligbyggeri? Er du dygtig til at strukturere og koordinere - og kan du håndtere flere samtidige projekter med et godt overblik?

Faglig og personlig udvikling i en afdeling under opbygning
ZÜBLIN er nok mest kendt for at udføre store og spektakulære projekter, men virksomheden har også en lang portefølje af små og mellemstore projekter. Det er her, du kommer ind i billedet.

Som projekteringsleder får du ansvaret for at koordinere, styre og følge op på tiltag fra dispositionsforslag og frem til overdragelse af hovedprojekt. Herunder skal du koordinere samarbejdet mellem rådgivere og ZÜBLINs interne tilbudsafdeling i forhold til aftalt økonomi og tilbudsstrategi. Du skal sikre både god kommunikation på tværs af værdikæden, høj kvalitet, bygbarhed og overholdelse af projekteringstidsplanen. Ligeledes skal du optimere projektøkonomien og sikre opfølgning.

Blandt mange opgaver skal du bl.a.:
  • Tilsikre godkendt byggeprogram på de respektive projekter.
  • Formidle samarbejdet mellem bygherrer, rådgivere og projekterende entreprenører.
  • Koordinere projektet i forhold til byggeriets mål for bæredygtighed.
  • Indgå kontrakter med rådgivere.
  • Koordinere og evaluere indstilling af tilbud.
  • Indkalde til og lede projekterings- og andre møder samt udarbejde og udsende referater.
  • Tilsikre løbende opdatering af dokument- og tegningsfortegnelser i projekterings- og udførelsesfasen.
  • Løbende kommentere, gennemgå og afstemme projektøkonomien med bygherre og indhente dennes godkendelse i forhold til igangsættelse af næste projektfase.
  • Tilrettelægge det digitale samarbejde mellem projektets interessenter i samarbejde med IKT-lederen.
Du er struktureret og motiveres af at bygge op og udvikle
Din uddannelsesmæssige baggrund er som arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende, og du har minimum 5 års erfaring med håndtering af byggeprojekter i størrelsesorden DKK 100-300 mio., fortrinsvis kontorbyggerier og boligbyggerier.
Du har vist, at du kan håndtere flere samtidige projekter med et godt overblik og sideløbende udvikle nye projekter. Det kræver en struktureret tilgang til opgaver, samt at du trives med at tænke ud af boksen. Du har også en god økonomiforståelse og kan vurdere, hvorvidt du står med en god økonomisk løsning eller ej. Samtidig har du erfaring med myndighedssamarbejde og indsigt i den relevante lovgivning og bygningsreglementer.
Du skal være fortrolig med at arbejde digitalt og gerne have erfaring med BIM og Lean i byggeprocesser og projektering.

Du taler og skriver dansk på meget højt niveau, og det er en fordel, hvis du også kan kommunikere på engelsk.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Birgitte Eilersen på 7025 0407.

Bemærk , at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.



Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger