Digital stærk Head of Marketing

Risskov Rejser A/S
Randers

Risskov Rejser A/S

Risskov Rejser A/S er et ekspansivt rejsebureau med hovedkontor i Randers og afdeling i København, som udelukkende opererer i det danske marked og er specialiseret i rundrejser med dansk rejseleder over hele verden samt individuelle, skræddersyede rejser til USA, Canada, Australien og New Zealand.

Digital stærk Head of Marketing

Har du indgående erfaring med digitale marketingdiscipliner og samtidig evner at se muligheder for forretningsudvikling i en virksomhed, som arbejder aktivt med loyale kunder i en kundeklub, så kan det være dig, vi leder efter.

Risskov Rejser A/S søger en dygtig og ambitiøs Head of Marketing, der brænder for digital marketing og kommunikation og ikke mindst rejsebranchen, og som evner at øge kendskabet til Risskov Rejser gennem et proaktivt, digitalt kompetent og kommercielt team med høj faglig styrke og fokus på resultater.

Du bliver del af ledergruppen i Risskov Rejser A/S med direkte reference til den administrerende direktør, og i tæt samarbejde med denne bliver du en central figur i den fortsatte positive udvikling af Risskov Rejser A/S.

Som Head of Marketing bliver du overordnet ansvarlig for alle marketing- og salgsfremmende aktiviteter herunder kommunikationsansvarlig på alle virksomhedens platforme samt for forretningsudvikling af nye koncepter og produkter i tæt samarbejde med de to produkt- og salgsansvarlige kolleger i ledergruppen.

Som Head of Marketing får du følgende nøgleopgaver:
  • Udvikle salgs- og marketingstrategier - budgettere, planlægge, implementere og opfølgning på igangsatte aktiviteter
  • Udarbejde en analyse af markedet for bedre at kunne kortlægge og forstå kunderejsen og således bl.a. afdække virksomhedens evne til at dække kundernes behov
  • Med afsæt i data og trends spotte nye forretnings- og produktudviklingstiltag (nye destinationer, rejseformer m.v.)
  • Arbejde aktivt og målrettet med CRM, så der via en konstant videreudvikling og optimering af systemet genereres nye kunder og graden af gensalg hos eksisterende kunder (medlemmer i Risskovs Rejseklub) øges
  • Udvikling af ny og konverteringseffektiv hjemmeside, som sikrer struktur, funktionalitet, optimering af tekstarbejde, fælles firmaindhold, blog osv.
  • Aktiv involvering i udarbejdelse af salgsmål, budgetter og salgsovervågning
  • Proaktivt drive opgaven med at indgå nye og gentegne eksisterende partneraftaler – herunder marketingaftaler med leverandører/turistorganisationer
  • Ledelse og udvikling af et kompetent marketingteam, som i dag består af 3 medarbejdere + 1-2 praktikanter. Der er budgetteret med en ekstra medarbejder til teamet i 2023
  • Planlægge, overvåge og evaluere på digitale markedsføringsindsatser i samarbejde med eksternt bureau samt kritisk vurdering af omfanget af brugen af eksternt bureau
Din profil og baggrund
Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet og professionel, men samtidig også er imødekommende og ekstrovert med god energi og puls og deraf en motiverende personlighed. Du besidder lysten og evnerne til at tage ansvar og få tingene eksekveret og fulgt til dørs. Du har en grundig og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver og forstår, at marketing er en vital del af hele salgsprocessen, da varerne ”på hylden” har en afrejsedato og skal sælges i rette tid. Det er således essentielt, at du har en høj grad af ”sense of urgency” samt både evner det store overblik og være ”hands-on”, når dette kræves.

Vi forestiller os, at du har:
  • 3 - 5 års erfaring med digital marketing fra en lignende rolle, en rolle som Brand Manager, Head of Digital Marketing eller en anden kommerciel marketing baggrund
  • Erfaring med B2C-marketing, herunder størsteparten af ovenstående nøgleopgaver
  • Erfaring med opbygning af en effektiv digital lead generator
  • Erfaring med at arbejde med produkter/virksomheder, hvor der er en høj grad af kundeloyalitet tilknyttet produktet/brandet (eks. loyalitetsprogrammer, klubber)
  • Kendskab til aktivt at arbejde med den digitale kunderejse og CRM-aktiviteter
  • Erfaring med digitale kommunikationsplatforme/kanaler/værktøjer (SEO, Google Ads m.v.)
  • Gerne erfaring fra en virksomhed, der sælger sæsonafhængige produkter, og hvor afsætning i rette tid er altafgørende for de økonomiske resultater
  • Kendskab til eller erfaring med oplevelses- og/eller rejsebranchen er en fordel, men ikke et krav
  • God indsigt i og forståelse for IT-systemer.
Risskov Rejser tilbyder:
Et job i en velfunderet professionel virksomhed med høje vækstambitioner i en yderst dynamisk og attraktiv branche, hvor Risskov Rejser er et veletableret og højt respekteret brand.

Virksomheden er ledet med et højt drive og med stor passion for udvikling, og for at nå de opstillede mål. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og med en flad ledelsesstruktur og en god stemning, hvor der træffes hurtige beslutninger.

Du får en høj grad af medindflydelse og en udstrakt grad af frihed under ansvar samt en masse skønne kollegaer med stærkt engagement. Din daglige arbejdsplads er i Randers og det forventes, at du har max. 45 min. transport til Randers.

Her er tale om en stilling med stort ansvar og spændende perspektiver for personlig udvikling.


 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Jacob Munter på tlf. 5334 1830.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger