CEO

AGRAMKOW
Sønderborg

AGRAMKOW

Agramkow har ca. 100 medarbejdere i Sønderborg og ca. 140 på verdensplan. Virksomheden er markedsledende inden for produktion af fylde- og testudstyr til appliance-industrien. Agramkow, som er ejet af den tyske koncern Dürr, har hovedsæde i Sønderborg.

Kundekredsen tæller store koncerner som Miele, SIEMENS, Electrolux, BOSCH, Panasonic SAMSUNG, Whirlpool, Toshiba og mange andre.

Læs mere om Agramkow på Agramkow Fluid Systems A/S

Læs mere om Dürr på https://www.durr-group.com/en/company/overview/

CEO

Global og kommerciel profil – højteknologiske løsninger – fuldt værdikædeansvar

Du får fuldt P&L-ansvar for en højteknologisk virksomhed med 100 ansatte og en omsætning på et trecifret millionbeløb. Du vil referere til bestyrelsesformanden, der også er CFO i den tyske Dürr-koncern. CEO og CFO udgør direktionen i AGRAMKOW A/S, og du bliver ansvarlig for eksekvering af strategiplanen samt drift og resultater.

Du forventes at være hands-on ift. at varetage den strategiske udfordring omkring AGRAMKOWs salgs- og markedsaktiviteter og supply chain på tværs af kloden, herunder sikre skarphed omkring AGRAMKOWs samlede value proposition. Du forventes at være synlig hos kunder, partnere, koncernselskaber og samarbejdspartnere på tværs af kloden. Der er ca. 40 årlige rejsedage.

Lige så vigtigt er – i samarbejde med direktionen og ledergruppen – at have fokus på forandringsledelse og den videre overordnede udvikling og optimering af den samlede organisation. Det er vigtigt at være synlig i organisationen, gå forrest og opbygge en respekt, der nemmest sker ved teknisk interesse og forståelse, da kulturen er præget af en teknisk stolthed omkring produkterne.

Du skal ligeledes løbende sikre et bæredygtigt produktsortiment, som matcher strategien med fokus på grøn omstilling og kundernes efterspørgsel.

Vi forventer, at du har en solid baggrund som kommercielt orienteret CEO alternativt Divisionsdirektør, Markedsdirektør eller lignende fra en mellemstor eller større, internationalt orienteret, højteknologisk produktionsvirksomhed. Du kan dokumentere gode ledelsesmæssige og salgsmæssige resultater. Det er derudover væsentligt, at du har hands-on erfaring med internationalt værdibaseret B2B-salg. Da du vil sidde for bordenden i en højteknologisk virksomhed, har du en videregående teknisk eller kommerciel uddannelse. Du begår dig flydende på dansk og engelsk, og du bor i rimelig køreafstand fra Sønderborg.

Du tilbydes en særdeles udfordrende stilling i en ambitiøs, kompleks og højteknologisk virksomhed med stærke værdier, et stort vækstpotentiale og et stærkt ejerforhold. Der kan på sigt være gode internationale udviklingsmuligheder i koncernen for den rette kandidat.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på +45 2931 2465.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV på engelsk (hvor du under hver ansættelse kort anfører branche, størrelse (medarbejdere og oms.) og hvilket niveau, du refererer ind til), når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger