Project Manager

Qubiqa A/S
Esbjerg

Qubiqa A/S

Qubiqa A/S beskæftiger ca. 200 medarbejdere i Danmark, Polen og USA. Virksomheden leverer unikke løsninger inden for materialehåndtering/intern logistik (stacking, palletering, emballering og transportsystemer). Der er tale om avancerede installationer med en høj grad af automation. Qubiqas løsninger kan være hele turnkey-anlæg, end-of-line udstyr eller opgraderinger af eksisterende anlæg. Virksomheden udvikler også løsninger specifikt rettet mod aftersales (’service on request’, fejlløsning på distancen m.m.).

Kunderne er typisk store internationale producenter af bygningsmateriale eller biomasse. Virksomheden agerer globalt.

Hovedkontoret er beliggende i Esbjerg, hvorfra man har drevet virksomhed i snart 80 år. Der er fokus på at have en kompetent organisation, som kan matche kundernes forventninger

Læs mere på www.qubiqa.com

Project Manager

Kan du styre komplekse projekter i internationalt regi?

Qubiqa A/S er i god vækst. Den positive tendens i markedet understøttes af, at der bliver større efterspørgsel på energieffektive løsninger til byggeriet i fremtiden. Qubiqa har en stærk position i markedet og en solid ordrebeholdning, som rækker langt ind i næste år. Derfor udvider de nu teamet af projektledere.

Du refererer til den administrerende direktør og indgår i et team på fem dygtige projektledere, som hver især står for at drive deres projekter fra igangsætning til overdragelse til kunden. Kunderne er typisk store internationale virksomheder, og rollen giver dig kontakt til professionelle beslutningstagere i Europa og USA.

Der vil være et selvstændigt ansvar for 6–8 parallelle projekter, og du driver en række nøgleopgaver i eksekveringen:
  • Ledelse af flere projektteams med teknikere og ingeniører – el, mekanik og software
  • Statusmøder med kunder, med projektteamet og med andre interessenter
  • Opfølgning på projekterne: Timestyring, teknisk gennemgang, vurdering af ressourcebehov og vurdering af risici
  • Rapportering af KPI’er
  • Involvering i udviklingen af konstruktionen og i test (SAT og FAT)
  • Dokumentation – herunder sikre at specifikationerne for den færdige løsning er på plads
Der er en veldefineret projektmodel, som danner rammen for indsatserne.

Tekniske, kundetilpassede løsninger
Du har allerede erfaring med at lede komplekse projekter, hvor du sikrer, at kunden modtager den rette løsning til rette tid og pris. Det er vigtigt, at du er fortrolig med at arbejde med en struktureret tilgang til projektledelse med faste gates, opfølgninger og veldefinerede KPI’er for økonomien i projekterne.

Det er også vigtigt, at du har solid indsigt i de tekniske forhold – især på det el-tekniske område.

De løbende kundedialoger og håndteringen af interessenter falder dig naturligt. Din erfaring omfatter også den internationale dimension med forståelse for andre kulturer.

Rejseaktivitet er en naturlig del af jobbet – du skal regne med 30–40 dage om året.

Endeligt er det vigtigt, at du bor i naturlig pendlerafstand fra Esbjerg. Der er behov for at være til stede på hovedkontoret i et vist omfang, så man kan følge fremdriften på projekterne i dagligdagen.

Selvstændigt ansvar for eksekvering og indtjening
Rollen giver dig et markant ansvar for din egen portefølje, og du har mulighed for at skabe resultater i form af indtjening og kundetilfredshed.

Du arbejder med state-of-the-art løsninger, som matcher de professionelle kunders behov. De tekniske dialoger er en væsentlig del af jobbet.

Variation og en dynamisk hverdag med skarpe deadlines er også en attraktion ved stillingen for den rette kandidat.

Qubiqa tilbyder et arbejdsmiljø præget af åbne dialoger, medarbejdertrivsel og lyst til samarbejde. Der er en god stemning med fokus på opgaveløsningen.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sascha Boye Kristensen på 2011 4555.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger