Area Sales Manager, MCP/ICP

MULTIVAC A/S
Hele Danmark

MULTIVAC A/S

MULTIVAC Danmark er en del af en førende, international koncern, der leverer pakkemaskiner og systemløsninger primært til fødevare- og medicinalindustrien.

Globalt beskæftiger koncernen omkring 6.700 ansatte med cirka 2.300 medarbejdere ansat på hovedkontoret i Sydtyskland. MULTIVAC er repræsenteret på alle kontinenter med 87 datterselskaber, der operer i 165 lande, herunder med 13 produktionsafdelinger. I Danmark beskæftiger MULTIVAC omkring 40 medarbejdere inden for salg, projekthåndtering og service.

Se mere på https://dk.multivac.com/da/

Area Sales Manager – løsningsalg til Medical og Industrial Consumer Products

MULTIVAC A/S er en international, markedsledende udbyder af pakkemaskiner og systemløsninger til fødevare-, medicinal- og nonfood-industrien og er kendt for at levere maskiner og løsninger af højeste kvalitet.
Medical Consumer Products (MCP) og Industrial Consumer Products (ICP) er et marked med stort potentiale og vi søger derfor nu sælgeren som kan se muligheder, skabe vækst og løfte salget.

Frihed, ansvar og resultatbaseret lønpakke
Du tilbydes en stilling, hvor du bliver ansvarlig for salg af pakkerimaskiner og løsninger til en bred kundeskare, i en virksomhed med sunde værdier, en flad struktur og korte beslutningsveje. Stillingen indeholder en stor grad af frihed i hverdagen men også en klar forventning om, at der skal opnås resultater. Du får en grundig oplæring i produktprogrammet og en udfordrende og ansvarsfuld rolle hos en af Danmarks førende producenter og leverandører af kundespecifikke og højkvalitetspakkeløsninger.

Du styrer salget gennem hele salgsprocessen
Som en naturlig del af jobbet vil du have ansvaret for en tæt kundekontakt, hvor planlægning af kundemøder samt tilbudsafgivelse med opfølgning vil være i fokus. Da der er tale om kundespecifikke løsninger, der kan være en større investering for kunden, tager salgsprocessen ofte 6-12 måneder. Du bliver en del af et kvalificeret og motiveret salgsteam med stor erfaring og markedsindsigt, og du vil også kunne trække på et erfarent sales front office med stor teknisk indsigt.

Hunter med fokus på løsningssalg
Stillingen skal besættes af en energisk og engageret person, som har erfaring med B2B-salg af lignende kundespecifikke løsninger og produkter ind til f.eks. medical-, industri- eller fødevarebranchen. Du har en merkantil/teknisk uddannelse som f.eks. Eksporttekniker eller lignende. Du evner at afdække kundens behov og tænker løsningssalg mere end produktsalg, så du sikrer den rigtige løsning og en høj ROI. Samtidig er du købmand med kommerciel forståelse, så du også sikrer en god handel for MULTIVAC. Du er tillidsvækkende og begår dig naturligt på alle niveauer. Du er selvkørende og struktureret og vant til effektivt at planlægge din egen kalender.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research & Management Consultant Majbrit Andersen på 2628 3821.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger