CCO

Elektro-Isola A/S
Vejle

Elektro-Isola A/S

Elektro-Isola A/S er en velkonsolideret danskejet produktionsvirksomhed, der siden 1921 har udviklet og produceret bearbejdede kompositprodukter. Disse anvendes i en lang række industrier world-wide inden for elektro-tekniske og mekaniske applikationer bl.a. vindindustrien, transformere, hospitalsscannere, luft- og rumfartsindustrien samt andre højteknologiske områder. Elektro-Isola A/S har tilsluttet sig Science Based Target Initiative som en af de første 50 virksomheder i Danmark, hvor de har forpligtet sig til at reducere virksomhedens CO2-udledning med min. 50% inden 2030. Virksomheden er beliggende i Vejle og beskæftiger ca. 150 medarbejdere. 

CCO

Med 100 år på bagen ønsker Elektro-Isola A/S at sikre sig, at det kommercielle fundament til de næste 100 år også er på plads. Til at styrke og professionalisere virksomhedens kommercielle område skal der derfor ansættes en CCO i en nyoprettet stilling. Du kommer til at indgå i den øverste ledergruppe og får væsentlig indflydelse på virksomhedens vækstrejse.

Du bliver ansvarlig for salgs- og marketingafdelingens 10 medarbejdere og kan se frem til et selvstændigt, målrettet og udviklingsorienteret salgsarbejde med nogle af virksomhedens store internationale nøglekunder og samhandelspartnere. Nogle af dine nøgleopgaver er at:
  • Udarbejde salgsstrategier, handlingsplaner, salgsbudgetter og forecasts
  • Opbygge en stærk salgsorganisation og koordinere salgsaktiviteter
  • Styrke de metodemæssige discipliner inden for salg
  • Indgå i et konstruktivt samarbejde i ledergruppen
Du har værktøjskassen i orden
Du har sandsynligvis en længere videregående teknisk uddannelse – idéelt med indsigt i stærkstrøm - og kommerciel erfaring - eller omvendt. Det vigtigste er dog, at dit kommercielle håndværk er på plads, og at du har god erfaring med teknologipræget løsningssalg til OEM i en international kontekst. Du har samtidig solid ledelseserfaring og evner forandringsledelse. Derudover har du sandsynligvis en baggrund fra en fremstillingsvirksomhed og har erhvervet dig indsigt i marketing og positionering.

Du er et nysgerrigt og målrettet menneske med et højt energiniveau, og du arbejder strategisk og analytisk med sikker implementering. Du er stærkt eksekverende, samarbejdende og initiativrig og kan definere fremtidens muligheder, samtidig med at du arbejder målrettet og struktureret.
Du tilbydes en unik mulighed for at få alle dine færdigheder bragt i spil og få stor indflydelse. Du skal forvente omkring 60 rejsedage i stillingen, og lønrammen afspejler dine kompetencer.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på 2931 2465.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger