Business Unit Manager – Vand & Klima

Anonym
Hele Danmark

Anonym

Vores kunde planlægger og designer fremtidens samfund og byer ved at tilbyde kvalificerede rådgivningsydelser, som spænder fra store vand- og energiprojekter over effektive og miljørigtige transportløsninger til udvikling af byer og grønne områder. Virksomheden er en anerkendt rådgiver i alle fagområdernes æstetiske og tekniske discipliner, hvor det handler om at arbejde sammen: Arkitekter, ingeniører, specialister og bygherrer.

Business Unit Manager – Vand & Klima

Til en af Danmarks førende rådgivervirksomheder

Vil du have en helt central rolle i at drive forretningsinitiativer videre fra tegnebrættet til virkelighed og være med til at sætte dagsordenen for den grønne omstilling og klimatilpasning sammen med nøglepersoner i organisationen? 

Du får reference direkte til divisionsdirektøren og bliver en del af divisionens ledergruppe.

Du kommer til at sidde i førersædet med det fulde P&L-ansvar for at drive segmentet Vand & Klima. Her vil du sætte strategien, skabe markedspositionen og lede en landsdækkende business unit med 85 dedikerede medarbejdere, herunder 6 lokale ledere. Nogle af de 6 lokale enheder præsterer helt i top, mens andre skal udvikles. Det bliver din opgave at udløse det samlede potentiale.

Du bliver overordnet ansvarlig for alle projekter i porteføljen. Dvs. ansvarlig for afdelingens projekteksekvering samt sparringspartner for teamledere og ledende medarbejdere. Dine nøgleopgaver vil være:

  • Ansvarlig for udviklingen af den landsdækkende strategi, herunder at sætte retningen for den fremtidige udvikling og eksekvering. 
  • Ansvarlig for afdelingens kunderelationer og salg, herunder kundepleje/-opfølgning.
  • Overordnet ansvarlig for aftaleforhold vedr. projekterne, både med kunder og eventuelle underrådgivere, herunder sparring med den juridiske afdeling.
  • Overordnet ansvarlig for afdelingens økonomi i porteføljen, samt budgettering, opfølgning og rapportering.
  • Ledelsesansvar og udvikling af et team på 85 medarbejdere igennem 6 teamledere, sikre medarbejderudvikling og faglige kompetencer


Det er dig, vi skal bruge, hvis du har høje ambitioner og stort drive samt erfaring inden for vand, klima, anlæg eller infrastruktur! Dit ansvar er landsdækkende, og du kan derfor bo i hele Danmark. Du får ledelse af ledere, og du får mulighed for at sætte et markant aftryk på den fremtidige udvikling af den største business unit i divisionen.

Du har en relevant teknisk uddannelse og minimum 10 års erfaring inden for en af de ovennævnte fagområder.  Du har erfaring med markedet og et netværk, hvor du er vant til at drive kunderelationer. Du kommer samtidig med en stærk forretningsmæssig forståelse og har været en del af rådgiverbranchen. Du har erfaring som personaleleder og trives med at udvikle og motivere dine medarbejdere. Sidst, men ikke mindst, er du sulten efter at skabe resultater, og du er god til at finde balancen mellem at være imødekommende og stå fast.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Line Thorhauge på 4940 8255. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger