Project & Customer Support Manager

Anonym
Storkøbenhavn

Anonym

En international virksomhed i vækst, som udvikler, designer og leverer innovative emballageløsninger. De er specialister i emballageløsninger til produkter inden for hus, have og industri, samt skønhed og personlig pleje.

Virksomhedens ambition er at være den foretrukne samarbejdspartner for deres kunder og at være en af de bedste i branchen. Disse mål opnås kun ved at virksomheden konstant udfordrer sig selv ved at komme med nye, innovative og bæredygtige løsninger, som altid er af uovertruffen kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

Virksomheden har valgt at gå forrest og opfordrer emballagemarkedet til at bruge emballageløsninger, som er bæredygtige med fokus på miljøet. Gennem forretningsudvikling vil de udvikle, designe og producere løsninger i genbrugsmateriale.

Project & Customer Support Manager

Forretningsorienteret profil som kan drive komplekse projekter

Du bliver en nøgleperson i organisationen, med ansvar for at drive projekter mellem salg, kunder og producenter. Du får ansvar for eget projektteam og kundesupport og have ledelse for 6 medarbejdere. Koncernen har selskaber i både ind- og udland. Du refererer til CEO og får domicil i Storkøbenhavn.

Din hovedopgave bliver at sikre/validere opgaver og projekter samt drive processen fra kundeønske til produktion og naturligvis leverance. Dette igennem tætte relationer på tværs af disse interessenter, som har global snitflade.

Dine nøgleopgaver er daglig ledelse og motivation af dine medarbejdere, overordnet ansvar for projektgennemførelser og rapportering til CEO på satte mål, KPI’er og budgetter. Du vil få en tæt daglig og sparring med alle funktioner i huset

Som person er du fagligt ærekær og en robust teamplayer med et positivt menneskesyn, som du i dagligdagen omsætter dels til en delegerende, involverende og coachende lederstil, og dels til et tillidsskabende og løsningsorienteret samarbejde internt og eksternt. Du er forretningsorienteret, og det ligger dig naturligt at få eksekveret og afsluttet opgaverne.

Ideelt har du en baggrund fra emballagebranchen og gerne med erfaring indenfor plastprodukter. Du har måske en teknisk uddannelse, alternativt opbygget en solid erfaring indenfor produktion og BtB virksomheder. Erfaring fra en internationalt orienteret virksomhed gerne med fuld værdikæde, og derudover erfaring med at arbejde globalt. Du er god til at drive tværorganisatorisk projektarbejde, og bl.a. herigennem haft en tæt sparring med hele værdikæden og kunder. Kendskab til samhandel med Asien vil være et plus. Du kommunikerer på forhandlingsniveau på engelsk og dansk i skrift og tale.

Du bliver del af en velkonsolideret danskejet virksomhed med et stort potentiale, en erklæret vækststrategi, stærke sunde værdier samt en unik bæredygtighedsagenda. Ansættelsesvilkårene forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Martin Hellesen på 2019 9378.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger