Chef for SAGRO Regnskab i Billund/Esbjerg

SAGRO
Billund/Esbjerg

SAGRO

SAGRO er en dynamisk og markedsorienteret rådgivningsvirksomhed i positiv vækst med 480 medarbejdere og med fire moderne huse beliggende i Herning, Holstebro, Billund og Esbjerg.

SAGRO servicerer 7.500 landbrug, og 190 dygtige medarbejdere udarbejder regnskaber og budgetter for flere end 5.100 landbrug i Midt- og Vestjylland. Regnskabsafdelingen er opdelt i otte hold, to i hvert af de fire huse.

SAGRO er en af de største spillere på markedet, når det kommer til rådgivning af danske landmænd og fødevareproducenter. SAGROs vision er at skabe et stærkt og stolt landbrug, så de også i fremtiden kan levere kvalitetsprodukter til forbrugernes spiseborde – både herhjemme og ude i verden. I disse år sker der store ændringer i branchen, og SAGROs mission om at bidrage med rådgivning, service, værdi og vækst gælder også for højaktuelle temaer som for eksempel klima, miljø, bæredygtighed samt de ændrede kostvaner hos forbrugerne.

Læs mere om SAGRO på job-hos-sagro.dk

Chef for SAGRO Regnskab i Billund/Esbjerg

Solid leder til landbrugets foretrukne samarbejdspartner

Har du lyst at arbejde indenfor regnskab i et spændende lederjob, hvor du kan gøre en forskel og få indflydelse i en succesfuld virksomhed i vækst?

Med reference til direktionen og som medlem af chefgruppen får du via fire fagligt dygtige afdelingsledere ansvaret for halvdelen af SAGROs i alt 190 regnskabsmedarbejdere. Du får ansvaret for udarbejdelse af regnskaber til landmænd efter gældende lovgivning og optimering af landmandens økonomi. Digitalisering er i højsædet i regnskabsproduktionen, og du får en central rolle i at videreudvikle dette område, internt som eksternt.

Du får det overordnede kundeansvar og deltager også af og til i kundemøder. Du skal være en del af det lokale landbrugsrelaterede netværk, hvilket også betyder at have relationer til pengeinstitutter, kreditforeninger o.l., så SAGRO bliver valgt som den foretrukne samarbejdspartner af alle former for landbrug – store som små.

Et af dine væsentligste succeskriterier bliver at videreudvikle ”dine” ledere og medarbejdere og fastholde den gode kultur, så SAGRO også fremover kan tiltrække og fastholde markedets bedste regnskabsfolk. Du bidrager aktivt til at bevare SAGROs stærke værdier. Du formår at opretholde og udvide antallet af landmænd i kundeporteføljen gennem både nysalg og optimering på krydssalg af ydelser indenfor SAGRO.

Du skal helst have en regnskabsmæssig uddannelse som cand.merc.aud., HD i Regnskab, cand.agro. eller cand.oecon. Alternativt kan du have en finansiel uddannelse og i praksis have tilegnet dig indsigt i udarbejdelsen af landbrugsregnskaber.

Det vigtigste er, at du har solid ledelseserfaring, også gerne ledelse gennem andre, har erfaring med udvikling af mennesker og har en kommerciel forretningsforståelse. Du har også gerne erfaring med Skat. Det er nødvendigt, at du bor eller er villig til at bosætte dig i køreafstand af Billund/Esbjerg.

Som person har du et humant menneskesyn og har let ved både at etablere og vedligeholde relationer. Du er ukompliceret og ligefrem og kan identificere dig med SAGROs værdier: Handlekraft, Ansvarlighed, Engagement, Tillid og Hjerte.

Hvis du vil arbejde med motiverede medarbejdere og glade kunder, så hører vi gerne fra dig.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores konsulent Preben C. Toft på tlf. 2090 3977.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger