Forretningsorienteret CFO

WorkPoint A/S
Esbjerg

WorkPoint A/S

WorkPoint A/S er en international softwarevirksomhed med base i DK. Virksomhedens software kan løse en lang række forretningskritiske udfordringer inden for projektstyring, kontraktstyring, sagsstyring og dokumentstyring i Microsoft 365 universet. Det er det eneste danske udviklingshus, der i 2015 og 2016 blev kåret som en af de 20 mest lovende SharePoint-leverandører i det amerikanske magasin CIOReview. WorkPoint servicerer partnere i Danmark, Belgien, England, Irland, Island, Holland, Sverige og Norge. Virksomheden er i konstant vækst og beskæftiger ca. 50 medarbejdere fordelt på HQ i Esbjerg, København og Dublin.
Virksomheden er ejet af kapitalfonden Viking Ventures og har en aggressiv vækststrategi.

Forretningsorienteret CFO

Vækstopgave i markedsledende virksomhed

Har du stærke kompetencer, der spænder fra dyb forretningsforståelse for arbejdet med forretningsunderstøttende aktiviteter, ledelse og risikostyring til klassiske økonomiopgaver? Og har du indsigt i SaaS og har knækket koden til ARR? Så vil vi meget gerne høre fra dig – for denne mulighed vil du ikke gå glip af.

Til at professionalisere finansområdet søges en CFO, som får ansvaret for at løfte virksomheden til ”next level” og varetage udviklingen således, at finans kommer til at være en værdiskabende og kompetent sparringspartner for forretningen. Evnen til at skabe overblik og transparens er afgørende. Derudover skal du formå at være hands-on samtidigt med at fastholde både overblikket, motivationen af medarbejderne og kvaliteten i en international finansfunktion. Missionen er klar: Virksomheden skal vokse kraftigt!

Nogle af nøgleopgaverne i jobbet er:
  • Udarbejdelse af budget og månedsrapportering etc.
  • Likviditets- og risikostyring
  • Business Controlling - generere og analysere relevante data og nøgletal
  • Sparring og opfølgning på KPI’er
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder
  • Kontakt til banker og skattemyndigheder
Du indtræder i ledergruppen og du kommer til at spille en fremtrædende rolle i eksekveringen af en meget ambitiøs, men realistisk, plan, som vil betyde en væsentlig vækst både organisk såvel som akkvisitivt. Virksomheden har en meget flad ledelsesstruktur, der er kort vej fra tanke til handling, hurtige beslutningsgange, og kulturen er præget af en uformel samt uhøjtidelig tone og tilgang.

International profil og solid økonomisk håndværker
Du har erfaring som CFO, Finance Director eller økonomichef i et selskab inden for digitale services eller tilsvarende og har deraf indsigt i de drivere, som flytter forretningen. Som person er du analytisk og systematisk og har et højt abstraktionsniveau, samtidigt med at du får tingene gjort. Du er en tillidsvækkende holdspiller, der tænker på en løsningsorienteret måde, og du kommunikerer klart og med naturlig gennemslagskraft. Du har erfaring med ledelse og taler og skriver engelsk på højt niveau. MEN måske er du også et talent på vej? – du skal have dine økonomiske byggesten på plads, men har du både energi og påvirkningslyst, så er du ikke afskrevet!

Du har en relevant økonomisk baggrund evt. cand.merc. eller HD(R) kombineret med erfaring fra en kompleks virksomhed med internationale aktiviteter. Du er vant til at sidde i en nøgleposition med tæt ledelsessparring og højt fokus på at understøtte forretningen. Erfaring med M&A processer vil være et yderligere plus. Du skal have fleksibilitet til at kunne have 50-60 rejsedage årligt.

Stillingen giver dig mulighed for at være med på en global vækstrejse, hvor din indsats bliver afgørende for succesen. Du indgår derudover i et fagligt netværk i Viking Ventures.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Mads Hansen på 2628 7405.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger