Senior Brand Manager

Danske Spil A/S
Brøndby

Danske Spil A/S

Danske Spil er markedsledende i Danmark på både lotterier, sportsspil og casino. De er ejet 80% af staten, 10% af DGI og 10% af DIF, og de drives ikke som en forretning, der skal give ejerne udbytte, men derimod skal indtægterne gives til foreninger, institutioner og gode formål(udlodningsmidler). Dette var i 2021 mere end 1.6 mia. DKK. Dermed bidrager de hvert år til gode, økonomiske rammer i dansk idræts-, kultur- og foreningsliv.

Danske Spil har mere end 1,1 mio. brugere, som spiller enten online eller via en af deres 3.800 forhandlere. De beskæftiger i dag ca. 450 medarbejdere på hovedkontoret i Brøndby, der arbejder med et stærkt etisk kompas for at begrænse ludomani, hvidvask og matchfixing, så spil kan og skal være ansvarlig underholdning.
Læs mere på www.danskespil.dk

Senior Brand Manager


Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Brænder du for at arbejde med stærke, danske brands, og har du styr på, hvad der driver forbrugerne? Så er her en spændende og central stilling med stort ansvar i marketingafdelingen som Senior Brand Manager til Lotto.

”Der søges en stærk og kreativ profil til at stå i spidsen for at drive det største brand i hele spilporteføljen, Lotto. Du får ansvaret for større brandprojekter, herunder ansvaret for udvikling af al kommunikation på tværs af medier, det fulde budgetansvar samt udvikling og eksekvering af effektive kampagner, der skaber klar brand‐præference, salg og loyalitet”.

Du bliver en del af marketingafdelingen hos Danske Spil. Her arbejdes der hver dag med nogle af Danmarks stærkeste brands; Lotto, Eurojackpot, Vikinglotto, Quick, Joker og Klasselotteriet. Der er 20 passionerede kolleger i afdelingen og med ansvar for det største brand i porteføljen, bliver du en central spiller i det samlede marketingteam med reference til Head of Branding & Campaigns.

Lidt om dig, dit ansvar og dine opgaver
Du er en erfaren marketingperson med senior‐kompetencer. Du trives med højt tempo, mange bolde i luften, og du driver dine projekter sikkert fra start til slut. Du er altid hands-on på brief til bureauer, kampagneplaner, performancerapporter m.m.

Det er vigtigt, at du trives og motiveres af at skabe gode og stærke relationer såvel internt i organisationen, som til dine mange eksterne samarbejdspartnere. Du har et højt drive, er en igangsætter, og så har du naturligvis et kreativt mindset.

Du har solid erfaring med at positionere brands på tværs af platforme og i særdeleshed digitalt, og du kan dokumentere resultater indenfor dette. Du har det rette touch og god fornemmelse for, hvordan man rammer forskellige målgrupper med forskellige budskaber, og du ved, hvad det kræver at drive større brands og være agil ift. markedets udvikling.

I rollen kommer du både til at arbejde tæt sammen med reklame-, medie og digitale bureauer, hvilke er nogle af Danmarks bedste, og naturligvis også dygtige kolleger i bl.a. marketing, produkt og salg.

Du har derfor et stort ansvar for, at aktiviteterne lykkes og med din daglige, brede kontaktflade er det først og fremmest dig, der får tingene til at ske.

Vi forventer, at du har:
  • En videregående uddannelse i spændet mellem marketing og kommunikation.
  • Minimum 5 års erfaring med markedsføring på tværs af kanaler, enten fra en lignende rolle som brand manager i en virksomhed med stærke consumer brands eller fra et bureau.
  • Et højt drive, er kreativt anlagt og er god til at arbejde selvstændigt med opgaver.
Dine primære opgaver bliver:
  • Selvstændigt ansvar for Lotto, herunder brandstrategi, kampagneplanlægning på tværs af medier, eksekvering, budgetstyring, kampagneevaluering og fakturering i samarbejde med reklame-, digital-, medie-, trade- og øvrige bureauer.
  • Marketings forlængede arm i større tværgående koncernprojekter.
  • Medansvar for opnåelse af fastsatte mål for ROI, omsætning pr. brand og pr. salgskanal via udfoldelse og eksekvering af fastlagte marketingaktiviteter – og opfølgning herpå.
  • Tæt samarbejde med andre teams i Danske Spil.


Er du nysgerrig på at høre mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Martin Hellesen på 2019 9378.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger