CCO

Kohsel A/S
Hørning

Kohsel A/S

Kohsel A/S, der er stiftet i 1969 med hovedkontor i Hørning ved Aarhus, beskæftiger ca. 600 medarbejdere i Danmark, Letland, Thailand, Tyskland, Sverige og Finland. I 2014 blev Blue Equity hovedaktionær.

Virksomheden designer, producerer og afsætter kundetilpassede transformere, spoler og filtre i høj kvalitet. Der er stort internationalt potentiale for virksomhedens produkter, hvis kunder findes indenfor bl.a. fremstilling af grøn energi, energioptimering og medikoteknik.

Kohsel A/S er en vækstvirksomhed i et godt marked med et enormt globalt potentiale, som skal udnyttes endnu bedre. Virksomheden er anerkendt for at differentiere sig på teknisk knowhow, innovation samt et stærkt produktions-setup.

Virksomhedens oprindelige ejer og hidtidige salgsansvarlige ønsker nu at overdrage ansvaret for salgs- og marketingaktiviteterne til en ny CCO for i stedet at varetage andre opgaver og projekter i de kommende år.

Læs mere på www.kohsel.dk

CCO

Eksekveringsstærk international leder, der kan flytte forretningen til næste niveau

Tør du at stå på mål for at vækste omsætningen til det dobbelte på 30 måneder?
Du får alle forudsætninger for succes med konkurrencedygtige tekniske produkter og knowhow i et marked med potentiale og ikke mindst sammen med en dygtig international organisation.

Du kommer med på en spændende vækstrejse i en international virksomhed med hovedkontor i Hørning ved Aarhus. Du bliver en del af Executive Management Team (CEO, CCO, CFO og Technical Manager), hvor du får det organisatoriske ansvar for salgs- og markedsføringsaktiviteterne.

Dine nøgleopgaver bliver at udarbejde salgsstrategi- og handlingsplaner og efterfølgende gennemføre disse i samarbejde med salgsorganisationens medarbejdere. Du evner at tænke strategisk og visionært og motivere dine medarbejdere til at opnå resultater gennem synlig ledelse, coaching og ved selv at gå forrest som det gode eksempel. Salgsorganisationen forventes udvidet under din ledelse, ligesom fortsat udvikling af kompetencer, processer og værktøjer vil stå højt på din agenda.

Det er afgørende for din succes, at du sammen med organisationen formår at opbygge specifik viden om de enkelte kundesegmenter og forankre denne i organisationen og salgsaktiviteterne.
Du forstår at implementere meningsfyldt målstyring i salgsorganisationen, som kan give retning og effektivisere salgsindsatsen.

Du har en relevant uddannelse med en stærk værktøjskasse indenfor teknisk salg, hvorfor du enten er kommercielt uddannet på masterniveau og har opbygget teknisk erfaring og indsigt – eller er teknisk uddannet med betydelig kommerciel arbejdserfaring.

Du kommer enten fra en lignende stilling med det øverste ansvar for en salgsorganisation med internationale sælgere, eller du har erfaring fra næste ledelseslag i en større international koncern. Forståelse for alle faser af salgsprocessen, herunder samarbejde med kunders udviklingsfunktion om udvikling af kundespecifikke løsninger, vil blive vægtet højt, og du har naturligvis erfaring med etablering og implementering af markeds- og salgsstrategier.

Som person besidder du gennemslags- og eksekveringskraft og kendes som ligefrem og ukompliceret. Du har gode kommunikationsevner, der skaber troværdighed, transparens og sikrer stærke relationer til medarbejdere og kunder.

Den grønne agenda er med til at skabe et stort potentiale for Kohsel, og du tilbydes en unik mulighed for at udvikle og optimere den nuværende salgsorganisation i en virksomhed, der blandt andet bidrager til bæredygtig energiproduktion og -udnyttelse på globalt plan.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Mads Hansen på tlf. 26 28 74 05.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger